Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK
1023
Efter kampen paa Bergens vaag i 1605 mellem englænderne
>g hollænderne, hvilke sidste flk hjælp af Bergenhus fæstning,
rak den engelske flaade sig ud gjennem Hjeltefjorden, hvor tre
regatter kom paa grund. Flaaden ankrede ved Herlø, hvor
engænderne benyttede anledningen til at plyndre Herlø kirke.
Den 14de januar 1678 oprettedes baroniet Rosendal, og den
ørste baron her var Ludvig Eosenkrands. Dette baronis historie
’T omtalt under Kvinnherred.
Linder Gyldenløvefeiden 1677—78 deltog Hardanger og Voss
compani og udmærkede sig især under stormen paa
Hedvigs-lolm ved Marstrand den 12te—14de juli 1677.
Millzow beretter i sin præstehistorie fra Voss og Hardanger
L679, at vosserne og hardangerne skal fra gammel tid af have
mseet det som en ret, der tilkom dem, at gaa i spidsen og
comme paa den farligste plads i alle slag. Under beleiringen af
Marstrand aflagde de glimrende prøver paa tapperhed den ,13de
)g 14de juni 1677. De var under sin anfører, adelsmanden
Vilaelm Skott de Spensterfeld, sammen med de fredrikstadske og
’redrikshaldske kompauier de første, som løb storm paa det faste
Hedvigsholm, hvilket siden af de danske omdøbtes til
Karlottes-aolm. Fortet blev ogsaa indtaget; men af vosser og hardangere
rar der foruden løitnanten kun 10 mand, som ikke faldt eller
saaredes dødelig.
Det er rigtigt, at Hedvigsh^lm og Marstrand snart faldt i
lordmændenes hænder, men ved den blodige storm paa
Hedvigs-holm maatte nordmændene trække sig tilbage.
Allerede før reformationstiden var mange adelige familier
bosatte paa Hordaland, og deres antal synes at være forøget i
riet 16de aarhundrede. Der var, efter Kraft, i den første
halvdel af det 17de aarhundrede og indtil henimod suverænitetens
indførelse (1660) ikke mindre end nogle og tyve adelige
sædegaarde, hvoraf 13 i det egentlige Søndhordlen.
I aaret 1648 tilhørte seks af de i Søndhordlen værende
sædegaarde Aksel Mouatt, som desuden eiede to i Nordhordlen.
Hans jordegods skyldte ialt henimod 400 løb, hvilket gods han
siden forøgede. I aaret 1639 ansloges hans jordegods til 444 tdr.
2V2 settinger hartkorn, saa at han, næst efter kansler Jens Bjelke
og statholder Christopher Urne, var den adelsmand, der da eiede
mest jordegods her i riget.
Af nogle af disse gaarde med tilliggende gods samt meget
betydeligt geistligt gods, der inddroges ved reformationen, opstod
to jordegodser, nemlig Rosendal baroni og Lysekloster gods. Af det
anseelige, saakaldte Apostelgods blev det, som laa paa Voss, samlet
under én eier (reskript af 21de december 1787), dog uden at
være underlagt nogen hovedgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
