Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1024
SØNDRE BERGENHUS AMT. (
Gaarden Finne paa Voss var allerede i begyndelsen af det
14de aarhundrede eiet og beboet af adelsmænd. I aaret 14(i2
kom hele Finne og alle underliggende ødegaarde til Alv
Knuds-søn af slægten Tre Roser, og han besad godset 1462. Hans frue,
Magnhild Oddsdatter, var i besiddelse heraf 1490. Siden kom Finne
til deres søn, den bekjendte Knut Alvssøn. Det var iblandt det
betydelige norske gods, som dennes datterdatter, den rige fru
Gyrvel eller Gjørild Fadersdatter (Sparre) i Skaane i aaret 1582
overdrog til kronen, hvorfra den med Giske gaard og gods ^ aaret
1648 tilligemed meget andet jordegods paa Voss, blev
til-skjødet statholder Hannibal Sehested, som af Finne oprettede
en hovedgaard, hvortil han 1649 fik birkerettighed og kaldsret.
Allerede to aar efter faldt hans gods til kronen, og saa blev
Finne gaard med tilliggende betydelige gods ved skjøde af
14de august 1657 solgt til Gabriel Marselius, kongens residerende
kommissarius i Amsterdam. Hans broder Selius Marselius synes
1661 at have været medeier af dette gods, hvis skyld da var
anslaaet til 36972 tønde hartkorn. Gabriel Marselius den yngre,
der var søn af den førstnævnte, afhændede eiendommen igjen
paa faderens vegne den 1ste mai 1664 til Anders Nielsen,
skriver ved Øresunds toldkammer, og Cort Heinrich Marcher.
Tiden omkring 1740—43 var en haard tid for bygderne i
amtet. Der var uaar og ulykker paa land og sjø. I 1743
var der om høsten usædvanlig njeget regn. Elvene svulmede op
og rev med sig jord og sten, og en mængde skred gik paa
forskjellige steder.
Fra Strilekrigen i 1765 ti! 1814. Befolkningen i
Nordhordland og Søndhordland har gjentagne gange gjort mudder* naar
de trykkedes haardt af skatter eller manglede korn.
Bondeopløbet i 1519 i anledning af de haarde skatter,
Kristian II paalagde, er ovenfor omtalt.
I 1711 var der i Herlø skibrede tumult paa grund af
skatter under den store nordiske krig.
Det største opløb fandt sted i 1765 og er bekjendt under
navn af Strilekrigen.
Aarsagen til Strilekrigen var ekstraskatten af 1762. Den
blev paalagt for at dække de svære militærudgifter paa grund
af det spændte forhold til nabomagterne, særlig Rusland. Da
Fredrik V blev konge, var statsgjælden ca. 3 300 000 rdlr., men
ved hans død var den steget til 20 millioner. Statens
almindelige indtægter, fra 3Vs til 4 millioner rdlr., var ganske
utilstrækkelige, og der maatte ekstraordinære foranstaltninger til. Efter
forslag af Schimmelmann udstedtes den 23de september 1762
paabud om ekstraskatten. Hver mandlig eller kvindelig person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
