- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
49

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KV INNHERRED HERRED.

49

Sundlifossen i Østrepollen i Maurangerfjorden er ikke
udbygget.

Hattebergelven danner øverst Riugerikfossen i Hattebergdalen
og længere nede i nærheden af stamhuset Rosendal Hattebergfossen.
Av baroniet er disse fosser haandgivet til kommunen for anlæg
af kommunalt elektricitetsverk.

Skaalelven udnyttes til privat elektricitetsverk i Rosendal.
I denne drives ogsaa Kvinnherreds irldvarefabrik samt sagbrug
og mølle.

Seimselven (Guddalselven) paa Seim bruges til meieri og kværne ;
det er en mindre elv, men kan reguleres yderligere.

Tverelven i Uskedalen kommer fra flere vande oppe i fjeldet.
Den eies af gaardene Kjærland. Haugland og Myklebust. Den
nyttes kun til kværne.

Hellandselven falder ud i Onareim- eller Opsangervatn. Den
danner et lidet fald ved Opsanger, som benyttes til sagbrug
og mølle. Den kan i et fald ovenfor vandet give mere kraft,
om den blir reguleret oppe i fjeldene.

Blaaelven, som munder ud i Matre i Skaanevik, har ogsaa
endel af sine kilder indenfor Kvinnherreds omraade (fra
Folgefonnen).

Herredet har ikke elektrisk kraft; anlæg er paatænkt.
Bygden har 3 mindre private anlæg, 1 i Rosendal, 1 i Mauranger
og et paa Sunde.

Bergverksdrift. I Ølve sogn i Kvinnherred ligger
Kri-stiansgaves kobberverks gamle gruber og desuden flere gruber, som
har været drevet i senere tid, saaledes Dalemyr grube, Lilledalens
grube, Jernsmaugets grube og Dyr aasen grube. Disse gruber er
tidligere omtalt (bind I, pag. 588—592).

Paa Terøen er der drevet paa en ubetydelig forekomst af
svovlkis.

Fattige forekomster af guld er der i Ølve (bind I, pag. 601).

Prøvedrift efter guld blev af et tysk interessentskab optaget
i Bondhusdalen i 1904.

Stenbrud. I begyndelsen af det 19de aarhundrede var
der hellebrud paa Husnes, paa Hatlestranden og i Ølve.

Heller — skifer — brydes der lidt paa gaarden Hjorteland
i Hatlestranden, men kun til husbrug.

Paa Kvitebergvatns syd- og østside i Ølve forekommer
talkskifer. Visse lag er fastere og jevnere end almindelig. Denne
talkskifer ligger temmelig fladt. Der har paa den i gamle tider
været anlagt brud. Ved denne brydning er der fremkommet
adskillige huler, som Tufthidleren, Vasstigbu, Barkhidleren, Palme-

4 — Søndre Bergeuhus amt. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free