Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SONDRE BERGENHL’S AMT.
hidleren, Nedre Areskorshidleren og Ingeridshidleren.
Ingeridshidle-ren ligger paa Kvitebergvatns sydside; den er gravet ud i et omtrent
2 m. bredt, 25’ mod vestnordvest heldende lag af talkskifer. De
øvrige huler ligger noget oppe fra stranden paa vandets
østside. Den største af de opregnede huler er Barkhidleren. som
gaar vandret ind i fjeldet omtrent 3<> m. Den er ganske lav,
idet høiden kun er 1 til 2 m.
Ved Kvitebergvatn er klæbersten. Stenen er sterkt skifret
og afgiver kun tynde plader. Forekomsten gaar langs vandet og
over aasen til gaarden Netteland.
I gaardene Fuglebergs og Toftes udmark er gamle
klæber-stensbrud.
Paa gaarden Netteland paa Hatlestranden er der ogsaa gamle
klæberstensbrud. Der blev endnu saa sent som i 1806 eller 1808
brudt sten her ifølge Hertzbergs meddelelser i Budstikken for
1820 enten til Bergens toldbod eller til Kronborg slot.
I Maurangerfjorden, omtrent 1.5 km. vestsydvest for Eikenes, i
den bratte fjeldside i en høide af 25 og 35 m., og i en afstand
af ca. 50 og 80 n}. fra fjorden er der arbeidet i to nær
hverandre liggende forekomster af en til serpentin delvis omdannet
olivinsten, der optræder i granit. Her Sees i den steile væg
serpentin eller olivinsten med mægtighed op til 1 m. og i det
større og ]avere liggende brud omtrent 4 m. mægtig serpentin
med overliggende granit. Denne bergart er ikke nogen egte
klæbersten. Den lader sig vistnok tildels sage, men gjør i det hele
indtryk af at være en mere eller mindre omdannet olivinsten.
Den er anvendt til gravmonumenter i Stavanger og til
mortere, til hvilket sidste brug den skal være vel skikket. Den
lader sig ikke eller kun riied stort besvær sage med en
almindelig sag, men den er noksaa let at tilhugge med meisel og slibes
let med sand og en mursten.
Skog. I herredet vokser furu, birk, ek, ask, hæg og or;
desuden kristtorn, barlind og efeu, den sidste mest i Ølve og
Hatlestranden.
Mellem Rosendal og Malmanger præstegaard vokser der
meget hæg.
Skogdannende er furu og birk.
Mest skog er der i Ølve og paa Hatlestranden og i
Husnes sogn.
Paa Ulveneset, der ender i Steinane, og paa Olveshovda, der
gaar ud i Stanganes, vokser furuskogen frodig. I skaret, der fører
mod nord over til Lygre, er der mest løvskog.
Strøget langs Kvitebergvatn og nordover i Hatlestranden sogn
har vakker furuskog, tildels sterkt isprængt med løvskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
