Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHERRED HERRED.
55
fornemste høvdinger; men da partiet havde underkastet sig kong
Haakon, blev han dennes trofaste tilhænger og deltog i kampe
mod slittunger og ribbunger og hertug Skule ; i borgerkrigene i den
sidste tid var han forlenet med Borgesyssel og saa at sige
statholder i Viken. Men da lian tidlig blev dragen ind i baglernes
og vikverjernes interesser, synes han at være bleven fremmed
for sin egentlige hjemstavn, Søndhordland. At han var søn af
Jon Gantssøn, siges udtrykkelig i Haakons, Guthorms og Inges
saga. Ambjørn Jonssøn er omtalt i afsnittet om amtets
historie (bind I, pag. 1004 fig.).
Gaut Jonssøn, lendermand, Arnbjørns yngre broder, nævntes
efter gaarden Mæl, og fra ham nedstammede Mælsætten. som
uddøde noget efter 1400.
En tredje broder, Askjell, var Haakon Håkonssøn« kapellan
og blev i 1226 biskop i Stavanger og døde i 1254.
Gaut Jonssøn paa Mæl var i Haakon Haakonssøns tid den
ypperste høvding i Gulathingslagen, kongens høit betroede
raadgiver, lendermand allerede i det mindste siden 1217 og
sandsynligvis sysselmand paa Søndhordland. Her havde allerede
hans farfader Gaut paa Ænes boet i Harald Gilles og dennes
"sønners dage.
Det kunde synes noget besynderligt, at to saa fremragende
mænd som Ambjørn og Gaut ikke nogensinde udtrykkelig
omtales som brødre. Ambjørn var aabenbart meget ældre og lige
fra barndommen af opdraget paa Østlandet hos biskop Nikolas.
Den omstændighed, at de en lang tid hørte til hver sit parti,
forklarer, hvorledes de kunde være ganske fremmede for
hinanden, saa at det ikke engang faldt folk ind at betragte dem
som brødre.
Da der 1216 piækedes korstog, nævnes blandt dem, som
agtede at deltage i korstoget, Gaut Jonssøn fra Mæl; men han
maa have været uheldig, thi han kom om høsten tilbage til
Norge med uforrettet sag. Han blev da venlig modtaget af
kongen og flk den halve del af Elvesyssel.
Da kong Haakon Haakonssøn blev hyldet i Bergen i 1217,
var Gaut Jonssøn en af de lendermænd, som svor kongen
troskab; i 1221 deltog han i fegtninger mod ribbungerne.
Paa rigsmødet i Bergen 1223 var Gaut tilstede; han
nævnes som en af de lendermænd, som søgte at sætte splid mellem
Skule jarl og Haakon Haakonssøn.
Snorre Sturlassøn, som i 1237 reiste fra Island til Norge,
var gjæst hos hertug Skule. Hertugens mænd gav sin harme
luft i udfald mod de kongelige lendermænd, hvilke, som de
paa-stod, især havde været skyld i den slette forstaaelse mellem
hertugen og kongen. Særlig klagede de over Gaut Jonssøn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
