Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 2
SONDRE BERGENHUS AMT.
Mæl. Ogsaa hertugens islandske venner tog del i disse samtaler
og var med at rive ned paa kongens omgivelser. En dag spurgte
hertugen Snorre Sturlassøn i spøg, om der ikke i de gamle
gude-og heltesagn stod noget om, at den Odin, der pleiede at ophidse
kongerne mod hinanden, ogsaa hed Gant. Jo, det gjør der,»
var Snorres svar. «Saa digt nu en vise herom,» sagde hertugen,
•og sig os, hvori vor nuværende Gant ligner hin.» Hertugen
sigtede her til, at Gaut Jonssøn var enøiet, saaledes som man
tænkte sig Odin. Snorre, der maatte have imod Gaut, ikke alene
som kongeus ivrige tilhænger og raadgiver, men og som en
særdeles ven af Sturla, var straks rede og kvad et vers, hvori det
hed, at ligesom Gaut eller Odin ophidsede Harald Hildetand og
Riug til strid imod hinanden, saaledes voldte den anden Gaut
altfor længe fyrsternes ueDighed, og at kongen visselig gjorde
bedst i at afholde sig fra nogen aabenbar strid. Disse og
lignende samtaler undlod vel neppe at komme igjen for kongen
og hans mænd og gjorde naturligvis ondt værre.
Gaut var, som nævnt, enøiet og tog det meget ilde op, naar
man lod ham høre det. I Aron Hjørleivssøns saga tales der
om en hestekamp, som kongen lod anstille. Han havde faaet en
hest af Arne Øreyda, Snorres forhenværende svigersøn, og Gaut
en af sin ven Sturla Sighvatssøn; begge disse heste skulde
bides, og efter en lang kamp lod det til, at. Gauts hest vilde
vinde, hvorover man tydelig kunde se, at kougen ærgrede sig,
medens derimod Gaut «lod sit ene øie ret løbe om». Da tog
Aron Hjorleivsson, der havde staaet som en uvirksom tilskuer,
sig af kongens best og opmuntrede den saa godt, at den fik
livet af den anden. Herover blev Gant forbitret og udbrød:
«Jeg vilde ønske, at du var Sturla saa nær, som du nu er mig.»
Hertil svarede Aron: «Jeg kunde ønske dig noget, som var
mere attraaværdigt, nemlig, at fanden ei tager dit andet øie,
som han har taget det ene.» Gaut skiftede farve, men taug;
siden var han Arons dødelige fiende.
Da Skule jarl gjorde opstand, indkaldte kong Haakon blandt
lendermændene ogsaa Gant Jonssøn, og han fulgte med kongen
paa toget til Nidaros i 1241) og var med i slaget ved Oslo mod
hertug Skule i 1240, hvor han stødte sammen med Olav af
Vigdeild, som maatte frelse sig ind i Laurentii kirke. Gaut
gav ham grid og raadede ham til at holde sig i kirken. Gaut
Jonssøn var en af de høvdinger, som fordrev hertug Skule fra
Martestokke (Galgeberg) i Oslo.
Gaut Jonssøn lod efter Skules nederlag dræbe stallaren
Arn-fin Thjovssøn.
Ved kong Haakons kroning i 1247 var Gaut Jonssøn til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
