Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHERRED HERRED.
57
stede. Han var med at besegle handelstraktaten mellem Norge
og Lübeck.
I 1252 satte kong Haakon Gaut paa Mæl til fører paa det
store skib «Krosssuden» for at føre det til Ekerøerue, nu
Oeker-øerne, ved Götaelvens udløb.
Ved Magnus Lagabøters og dronning Ingeborgs kroning i
1261 bar Gaut Jonssøn kroniugssverdet.
Da Haakon Haakonssøn drog afsted paa sit tog til
Orkn-oerne i 1263, bestemte han, at Gaut Jonssøn skulde blive
tilbage som raadgiver for sønnen, kong Magnus.
Gaut var ogsaa med at undertegne fredstraktaten i Perth
i 1266.
Han døde paa Mæl i aaret 1270.
Gaut nævnes som lendermand i aaret 1217, og da han
døde i 1270, havde han været lendermand i 53 aar og var
følgelig ved sin død temmelig alderstegen. Han var en stor ven
og velynder af Sturlungerne med undtagelse af Snorre selv.
Da Sturla Thordssøn ønskede at vinde Magnus Lagabøters
gunst og seilede til Bergen, gjorde han straks sin opvartning hos
Gaut paa Mæl, der hidtil havde vist sig som de fleste
Sturlun-gers ven og patron. Som saadan viste lian sig ogsaa mod
Sturla; thi saa snart han havde hørt, hvem han var, sagde han,
at hans hus og bord stod ham, som de andre Sturlunger, aabent;
og dette tog man paa den tid i den udstrakte betydning, at den
indbudne skulde flytte ind og være stadig gjæst. Sturla lod sig
det ikke sige to gange, men flyttede til Gaut, hvem han
underrettede om aarsagen til sin ankomst. Gaut fortalte ham,
hvorledes han var bleven sværtet hos kongerne, især hos Haakon,
men lovede dog at gjøre sit bedste for at skaffe ham den unge
kong Magnus Lagabøters naade. Kort efter tog han ham med
sig til kongen. Da de kom ind, og begge hilste, gjengjæld te
kongen Gauts, men ikke Sturlas hilsen; derimod spurgte han
Gaut, hvad det var for en mand, han havde med sig. Gaut
svarede: «Det er skalden Sturla Thordssøn, der nu er kommen
for at søge Eders naade, og som jeg, herre, holder for en
forstandig mand.» «Han vilde vel neppe være kommen hid, om
han havde raadet sig selv,» sagde kongen, «men han faar prøve
sin lykke", naar min fader kommer hjem.» «Saavidt jeg ved,»
svarede Gaut, «har han et kvæde at føre baade Eder og Eders
fader.» «Det forstaar sig,» svarede kongen, «at jeg ikke lader
ham dræbe, men i min tjeneste kommer han ikke.» Gaut maatte
saaledes gaa hjem med Sturla uden at have udrettet stort og
ytrede sin forundring over, at han kunde være bleven saa for
færdelig sværtet hos kongen; imidlertid trøstede han ham med,
at det endda var noget, at kongen lod ham beholde livet. Gaut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
