Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINN HERRED HERRED.
H 73
saaledes at man havde at gjøre med et nedsættende» navn, at
sammenligne t. eks. med Lüsa-Kaupangr, som var øgenavn paa
handelsstedet Kaupanger i Sogndal, Sogn. Det kunde efter
formen komme af Liitsßveit og være sammensat med et mandstilnavn
lutr, den ludende. Mulig er en gammel form LundsJjveit.
Præsthus har været præstegaard, ialfald i den sidste del af
den katolske tid. Efter Kraft stod kirken paa denne gaard, hvis
ene brug da var benificeret præstebordet, og hvis andet brug var
præstens enkesæde.
Nerhus, Neörihüs eller Neörihüsar, de nedre huse eller
neder-gaarden; har vistnok oprindelig været part af samme gaard som
Præsthus.
Traavik, maaske Trjåvik, sammensat med gen. flertal af tré,
træ. I Trjåvik bahøver ikke 1ste led at sigte til levende træer,
men t. eks. til drivtømmer. Det bør ogsaa nævnes, at der i
denne vik under en heller er et sted, som vel egner sig til
henlægning af træmaterialer af forskjellig art.
Dale, lille, Dalr, dal. Formen er dativ.
Roaldstveit, Röaldspveit, sammensat af pveit med det
almindelige mandsnavn Roaldr.
Huse, Husar, flertal af hus, hus.
Kirkevaagen. Stedet har vistnok navn deraf, at det har
tilhørt kirken.
Tofte, nedre og øvre, Tuptir, flertal af tupt, hustomt.
Fugleberg, Fuglaberg, sammensat med fugl, her vistnok brugt
om storfugl (tiur og aarfugl).
Skarvetun, Skarfatun. Sidste led er tun, paa Vestlandet brugt
om de forskjellige parter eller brug i en gaard. 1ste led maa
efter naturforholdene paa gaarden være skarv, nøgen klippe, neppe
fuglenavnet skarv.
Støen er bestemt form af stçt), landingsplads for baades
Ulvenes, af dyrenavnet ulfr, ulv.
Røirane. Navnet forklares som flertal af røyrr, stendøs,
stendynge.
Kviteberg, Hvituberg, sammensat af adj. l/vitr, hvid, og berg.
Paa gaarden er flere berg med hvid stenart.
Atramadalen. Professor O. Rygh har (i «Norske Elvenavne»)
opført Atramentdalen «ved Kvitebergsvandet», men føier til et
spørgs-m aal s tegn. Professor Sophus Bugge bemærker i «Norske Elvenavne»,
side 314: «At første led indeholder et elvenavn, er muligt;
men saalænge som man ikke kjender navnets ældre form, synes
dette usikkert. Atramadalen kunde efter den sproglige form
forudsætte et gammelt Alpt ar hama-dalr. Hvis den givne forklaring af
Alptarhamadalr er rigtig, betyder navnet «Svanehanidalen» og
henviser da til et sagn, som sandsynlig har været beslægtet med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
