Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
SØNDUE BEKGENHUS AMT.
sagn, som fortælles om Valund. Herved kan mærkes, at denne
dal i Kvinnherred er tæt ved et vand.» «Herimod, bemærker
professor Magnus Olsen i Gaardnavne i Søndre Bergenhus», pag.
21, kan dog indvendes, at man, naar alptarhamr, svaneham, skulde
danne Iste led i en sammensætning, da maatte vente en form
Alpthamadalr, ikke Alptarhamadalr. Som en gjetning tør nævnes,
at navnet kan være opstaaet af Eitrormadalr, sammensat med
genitiv flertal af eitrormr, edderorm, giftig orm, folkesprogets
eiterorm. hugorm. Her kunde -o- i 2den stavelse være blevet til
-a-, videre kunde -r- være bortfaldt ved dissimilation. Af det
saaledes fremkomne Eitrama- kunde igjen en form med kort vokal
i 1ste stavelse, Ætrama-, have udviklet sig. Endelig kunde
Æ tram adalen ved en vokaltiljevning have faaet sin nuværende
form. Det er dog noget besynderligt, at der efter den givne
forklaring i dette navn skulde være anvendt den sammensatte
betegnelse for hugorm, eitrormr, ikke, som saa ofte ellers, den
usammensatte ormr.»
Den feilagtige form Atramadalen og en form fra 1668
Aterma-dalen og en form fra 1723 Attermadallen har ledet sprogforskerne
paa vildspor, og ingen af de ovenfor givne fortolkninger kan
fastholdes.
1 «Budstikken for 1822, nr. 99 og 100 er der en
afhandling af bergmester H. C. Strøm «Om Christiansgaves og Lilledals
Kobberværk i Søndhordlehn m. m.», og det heder her pag. 790:
«Efter et af de gamle navne paa vitriol kaldes denne dal.
hvorved gruben er beliggende, Atramentdalen.*
Atramentum betyder i klassisk latin blæk, saaledes hos Cicero
calamus et atramentum», pen og blæk; overhovedet betyder det
en sort vædske og bruges hos Plinius om den sorte vædske
hos blækspruten. Det kommer af adjektivet ater, sort. Men
det er ogsaa brugt om vitriol, fordi jernvitriol med garvesyre
giver blæk.
Her i Atramentdalen er gamle gruber drevet paa
kobberhol-dig svovlkis, hvilket mineral ved sin forvitring giver vitriol,
jernvitriol og kobbervitriol.
Nogen grund for, at gaarden har faaet navn efter vitriol,
angiver ikke Strøm ; men det fremgaar af, hvad han ytrer senere,
at «til svovls og vitriols tilberedning» var betingelserne neppe
noget sted gunstigere.
At der ved siden af kobber er tilvirket vitriol, er ikke
særskilt omtalt, men det kan godt være muligt, at det var den
eneste brug, man kunde gjøre af den dengang næsten værdiløse
svovlkis.
Svovlkis synes i ældre tid i Tyskland at være kaldt
atra-mentsten, eller den sten hvoraf man faar vitriol. Ved at bræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
