Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHERRED HERRED.
81
Helviken, Belluvik, af hella, fladt berg, her vistnok ligesom
det sammensatte (h)laöhella, brugt om et udskibningssted. Kraft
meddeler nemlig, at der «i Herøesundet ved Helvigen har forhen
været et ladested for trælast».
Hanstein, Rauöisteinn eller Rauösteinn, af adjektiv rauör, rød.
Har navn efter en stor sten, isprængt med rødt, ude i stranden.
Langgaaten, Langgata, sammensat af adjektivet langr, lang, og
gata, vei.
Helland. Dette almindelige navn forekommer 11 gange i
Søudre Bergenhus amt, udtales med -11- eller -ri-, aldrig med -dl-.
Efter udtalen kan det hverken her eller de andre steder, hvor
middelalderske skriftformer mangler, forklares af Hellüand eller
Helluland (sammensat med hellir eller hella); men den gamle form
maa være Helgaland (eller Helgidand), saaledes som bl. a. Helland i
Haus, i Hosanger, i Manger og i Voss er skrevet i middelalderen.
Efter formen kan Helgaland forklares baade af heilagr, hellig, og
af mandsnavnet Helgi-, Helland kan, orn det er at føre tilbage
til Helguland, ogsaa indeholde kvindenavnet Helga. De nævnte
personnavne kjendes dog ikke ellers fra stedsnavne i dette amt,
og det vilde derfor være meget besynderlig, om de her skulde
optræde saa overordentlig hyppig i sammensætning netop med
land, som i Søndre Bergenhus amt ikke synderlig ofte er
sammensat men personnavne. Sendsynligheden taler saaledes for, at
Helland, Helgeland som regel indeholder adjektivet heilagr.
Boksnes, Bugsnes, sammensat med nes. Navnets sidste led
har vel hensyn til den store, næsten omflydte halvø, paa hvis
eid gaarden ligger, lste led er sandsynlig bugr, bøining, i
steds-navne særlig brugt om bugter, som dannes ved en bøining af
strandlinjen. Den nævnte halvø har paa vestsiden en saadan
bugt, saaledes at navnet kan betyde: Neset, som har en bugr.
Men kanske betegner Bugsnes snarere: Neset paa eller ved
bøi-ningen, idet strandlinjen danner en stor indbøining, som afsluttes
med den temmelig dybe og i bunden afrundede vaag paa østsiden
af halvøen, ved hvilken gaarden ligger.
Borviken. lste led synes at være borö, fjæl, planke. Navnet
kan have hensyn til, at her har været en oplagstomt for planker.
Rosland, Ryssuland, af ryssa, hoppe.
Kaldestad, øvre og nedre. Dette navn kan komme af et
mands-navn Kaldrekr.
Grøstøl, Grjötstçöull, sammensat med grjot, sten, hentydende
til stenet jordbund. Sidste led er stpöull.
Vaage, Vagr, vaag. Formen er dativ.
Troaasen er neppe gammelt navn. Iste led kan være trod.
tagfjæle, taglægter, eller troda, stang, f. eks. fiskestang, hesje-
6 — Søndre Bergenluis amt. II.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
