Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-JELBERG HERRED.
135
og Totland i Samnanger, som vistnok ligger i en udkant af
herredet, men dog lige i den færdselsvei, som fra gammel tid har
gaaet fra Samnanger over Kvamskogen til Kvam i Hardanger.
Gartveit, vel af c/arcl i betydningen «gjærde».
Rugtveit er vel her sammensat med kornnavnet rug, skjønt
her vanskelig kan vokse rug.
Flacite, Flata, dat. Fløtu, er en vestlandsk sideform til
flgt, flade.
Haaeimsnes, udtales Hausnes. Den nuværende udtaleform er
maaske foranlediget derved, at gaarden ligger paa en haus (oldn.
hauss), og der ogsaa er en saadan ovenfor gaarden.
Haaeim, Håeimr, af adj. hår, høi, og heirnr.
Kvammen, af hvammr, kort dal eller sænkning, omgiven af
høider med aabning til en af siderne.
Floketveit, Flökaßveit, af pveit og mandsnavnet Floki. Floki
var navnet paa en af islands opdagere.
Sande, Sandr, dat. Sandi, sand, sandstrækning.
Ekreim, Eikreimr, af eikr, gen. af eik, ek, og heimr.
Aasbø, Asbær, d. e. aasgaarden, af ass og bær.
Luren, Lüör, brugt i det gamle sprog, som det synes, om
en stok, særlig om en udhulet stok i forskjellige anvendelser.
Findes oftere i stedsnavne, saaledes om fjeldtoppe (Luren i
Flatanger). Som gaardnavn eller pladsnavn har man det paa
temmelig mange steder.
Ramsviken, Rammsvik, sammensat med gaardnavnet Rame.
Sandbrauten. 2det led er braut, vei.
Halvfjorungen: Navn paa en slaatt. Fjerdingen som
gaardnavn betyder ofte en part af gaarden, som svarer til en
fjerdedel af en vis landskyldenhed.
Berge, nedre og øvre, Berg, formen er dativ.
Aukland, Aukland, øgningslaud, ved rydning tillagt land.
Gonegjerd er forklaret af Gudnyjargeröi, sammensat af ger di
og kvindenavnet Guöny, men er og opfattet som Gunnliildargeröi.
Onstein, undir Steini, d. e. under stenen, et saakaldt
«præpo-sitionsnavu >, i hvilken præpositionen tør antages allerede i
middelalderen at være vokset sammen med hovedordet. Ved «Stenen *
menes Haadlestanuten, under hvilken gaarden ligger.
Haarland, vistnok Hgröulandir, sammensat af land med adj.
harör, haard, brugt om stenet jordsmon.
Lilledalen. I modsætning til navnet paa det nordligere
dalføre, Stordalen.
O 1 d f n n d i Etne herred :
Stenalder..........3
Broncealder.........3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
