Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-JELBERG HERRED.
165
Heiebø, hvis gammelt, Heiöabær, Heigaarden.
Nereim, store og lille, Njaröheimr, af gudenavnet Njçrö, og
lieimr.
Espeland, Espiland, af espi, sted bevokset med asp.
Frønsdal, maaske Fyrisdalr, af /z/ri, sted, bevokset med furu.
Favnebø. De ældre former henviser vel til Fannäbær, af /pw«,
snefonn, folkesprogets fonn (ogsaa brugt om sneskred), og bær,
gaard. Den foreslaaede forklaring, hvorefter navnet skulde sigte
til, at sneen her længe laa igjen i fonner, eller til sneskred,
synes at passe til gaardens beliggenhed under et bråt fjeld.
Viland, sondre og nordre, vel Vlöiland, af vlöir, vidjepil.
Dueland, vel at forklare direkte af düfa, her at forstaa om
den vilde due.
Rotvold, af rot, trærod, og vçllr.
Orland, vel Elriland, af elri, sted bevokset med older.
Berge, søndre og nordre, Berg, berg.
Kaate, Kotar, flertal af kot, hytte, lidet hus.
Ulvenes, Ulf anes, af dyrenavnet ulfr, ulv.
Vake, Vakir, flertal af vok, vaage, aabent sted i is. Synes i
stedsnavne at kunne sigte til forekomsten af varmekilder eller
stadig aabne vandaarer.
Kjellasvik, maaske Kjalässvik. 1 ste led tør være ordet kjçlr,
kjøl i fartøier, overført: fjeldryg, især en saadah, hvorover der
gaar færdselsvei mellem to ved den adskilte bygder. Man kunde
og formode, at lste led var et i det gamle sprog ukjendte ord
kjalåss. kjølbjelke, kjølstok.
Stavenes ligger paa et langt, smalt og lavt nes. Hertil sigter
lste led staf r.
Oldfundene i Ølen herred er nævnt under Fjelberg
herred.
Ølen kirke nævnes første gang 1326. Den kaldes dels
Olunds (Aalunds) kirkja, dels Njardheims kirkja og har sandsynligvis
været en treskibet og mangesøilet stavkirke. I 1686 kaldes den
stavkirke, med taarn og vaabenhus, og ligesaa i 1722.
Den første tommerkirke var opført engang i det 18de
aarhundrede.
Den nye kirke, som blev bygget 1814, ligger nede ved
stranden. Den er en enskibet langkirke med tvergalleri i vest,
har et høit vaabenhus og et lidet taarn (tagryttei-) i vest samt
en sidebygning ved koret. Kirken er opfort af bygmester Solem.
Alteret har kun et trækors, ingen opsats. Kirken har 550
siddepladse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
