Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
211
Totland, Porsland, af gudenavnet Purr. Findes som
gaard-navn fra Siredalen til Nordfjord, oftest i dette amt, hvor man
ogsaa har det i Samnanger, nabogaard til Frøland og Ulland, i
Fane, i Hosanger, i Alversund og i Masfjorden. Paa dette sted
støttés ogsaa forklaringen af gudenavnet ved den omstændighed,
at der i Eyrbyggja saga omtales et Torshov paa Moster, saaledes
at Totland kan have sammenhæng med dette.
Skimmeland, nedre og øvre. Gaarden ligger ved en ganske
ubetydelig bæk, som kun svulmer op efter meget regn. Mulig,
at navnets Iste led er et elvenavn Skimma. Dette elvenavn er
vistnok beslægtet med oldnorsk skirn, skimi, lysning, glimt, skin,
og folkesprogets skimla, at glimte, og skimlut, lysplettet.
Notland, maaske Notuland. Notu- synes at maatte forstaaes
som Notu-, genitiv af plantenavnet nata, folkesprogets brennenata,
nesle (urtica). Naar en mængde stedsnavne synes at være
sammensat med et ord for nesle», bør dette utvivlsomt sees i
sammenhæng med neslens anvendelse som nytteplånte. Af trevlerne
af «storneslen» (urtica dioica) spandt man i flere egne af
landet endnu i det 18de aarhundrede et grovt, sterkt garn, hvoraf
der forarbeidedes tykt lærred og strie.
Grønaas, Grænåss eller Græniåss, den grønne aas.
Teigeland, uden tvivl af teigr, teig.
Oternen af dyrenavnet otr.
Spissøen, øvre og nedre. Navnet er ikke forklaret.
Røiksimd. indre og ytre. I dette sund, som skiller mellem
Moster og Bømmelen, lægger der sig gjerne taage.
Stokken, vestre, ligger paa vestsiden af Stoksuud, det lange
og rette sund mellem Bømmelen og Stord, medens Stokken, østre
ligger paa Stord. Qaardnavnet er oprindelig navn paa det
nævnte sund.
Siggervaag, Siggjarvägr. 1ste led er fjeldnavnet Siggen, som
i tilsvarende form Sigg, dat. Siggju, omtales paa flere steder i den
gamle literatur, saaledes i Snorres Edda. Sigg kan opfattes
som et gammelt ord med betydning: eg, fjeld, beslægtet bl. a.
med oldnorsk sax, kort sverd, og latinsk saxum, klippe, sten.
Bastaasen. En hel del stedsnavne begynder med Bast- og
antages at være sammensat med bast, bast, den inderste seige
hinde af træernes bark ; denne anvendtes i ældre tid langt mere
end nu til taugværk.
Follerøen, øvre. ^Navnet har vistnok egentlig tilhørt den
lille ø udenfor gaarden, som nu kaldes Follerøholmen. maaske
Foldarøy, sammensat med et elvenavn eller fjordnavn Fold:
Follerøen ligger ved en liden bæk, der kommer fra nogle smaa tjern.
Under-Flatnes. Navnet bruges ikke. Har neppe nogensinde
været et virkeligt, folkeligt navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
