Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
231
Der er 1 tøndefabrik i Mælandsvaag, 1 do. i Sønstebøvaag
og ligeledes en i Melingsvaag.
Disse eies og drives af gaardbrugere.
industrielle anlæg i 1907:
Heste- Antal
kræfter, arbeidere.
A. Brakedals mølle fra 1902..........45 1
Hisken røgeri fra 1880 . -.....— 3
A. Thormodsæters møllebrug fra 1909 24 . 1
«Wichmann», M. Haldorsen & Søns
motorfabrik fra 1906 ..............40 55
Der er ingen større elve, kun smaa bække, som nyttes til
mindre møllebrug og sagbrug for bygdens behov.
Herredet har ikke elektrisk kraft.
Skog. Bremnes er fattigt paa skog. Der vokser lidt ask,
asp, birk, hassel, selje, hæg m. fl. i spredte partier langs solsiden
paa de låve aaser.
Skogdannende er furu paa nogle faa gaarde.
Skogen siges at være herjet af ild.
De skogrester, som var tilbage, siges at være fordelt paa
gaarde, som hadde mistet sin skog. Deraf kommer det, at flere
gaarde har skogteige langt fra sit eget omraade.
Den tid, da denne ordning fandt sted, kjendes ikke.
Det er paa herredets vestkant, skogen har været brændt, —
fra Brandesund til Godøen.
De gaarde i herredet, som har skog, er: Mækjebakken,
Ers-land, Stautland, Svortland, Løkling, Søndre Sele, Grøtle og Vaage.
Der sælges ubetydeligt tømmer og lidt brændeved inden
herredet.
Brændtorvmyrér er der mange steder i herredet. De
benyttes til brændtorv, som er det vigtigste brændsel her.
Der er lidet mosemyrer, og torvstrø lages ikke.
Stenkul eller koks bruges af en del.
I næsten alle myrer findes rødder, mest af furu og lidt ek.
Jagt. I herredet er oter, kobbe, røskat, ekorn, ravn, kraake,
skjære, ørn, høkearter, falk, katugle, trostearter o. s. v. Aarfugl,
sjøfugle, hvoriblandt efugl, skarv, ænder, maage, alke, lom, terne,
teiste, kjeld m. m.
Jagten indskrænker sig mest til alkejagt om høsten.
Grube drift. De guldførende gange paa Bømmeløen er
før omtalt (bind I, pag. 594).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
