Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 ti
SONDRE BERGENHUS AMT.
Alsvaag grube paa østsiden af Strømfjorden er en
kobberkis-grube, som har været bearbeidet af det franske selskab, der eier
Vigsnes. Driften har været betydelig efter vore forhold;
nettoudbyttet sandsynligvis ikke stort.
Halleraaker skjærp i Bremnes, nordøst for Halleraaker gaard,
ligger 10—15 skridt fra havet. Her optræder et skiferbrud i
gabbro, og saavel i skiferen som i gabbroen er der hist og her
kobberkis, magnetkis og svovlkis.
I Fylkesnes skjærp i Bremnes forekommer ligeledes et
skiferbrudstykke i gabbro, hvilket fører kobberkis og magnetkis.
Kobberkisen er kun tilstede i ringe mængde ved disse skjærp.
Lindøen skjærp i Bremnes fører svovlkis paa grændsen
mellem grønstengange og skifere.
Ved Sakseid i Bremnes forekommer i fjeldet Rauklev
svovlkis og magnetkis i grønstengange.
Omkring Sakseid, Kulleseid og Steinsvaag i Bremnes er der
grønlige bergarter med flere smaa forekomster af svovlkis, hvor
der har været drevet forsøgsarbejder.
Sakseid grube ligger temmelig høit oppe paa en fjeldside.
Forekomsten er meget uregelmæssig.
I Snnstebøvaag paa Bremnes forekommer talkholdig sten,
skifret og ubrugelig.
Paa et nes ved Sele, sydligt for Nøklingfjorden, er en
forekomst af veksten. Vekstenen optræder i et nord-sydgaaende,
ganglignende, 1 til 2 meter mægtigt parti, som man har forsøgt
at udvinde.
Vekstenforekomst ved Ostenvindhaugen, nær Uren paa
Bømmelø, optræder langs den sydlige fod af nævnte haug. Vekstenen
er en lys blanding af talk og talkspat. Sammen med den
forekommer en mørk, graa, for det blotte øie tæt sten, som
ogsaa lader sig skave med kniv, endvidere noget mørkegrøn
serpentin.
Veksten har her været brudt i fordums dage. Man finder
nemlig spor af gamle arbeider, hobe af stenfliser, og i det faste
fjeld steile vægge med grøftlignende fordybninger.
I strøget langs Urangsvaag er granitbrud, og omkring
Indvær-fjord og paa Rubbestadnes brydes gadesten.
Fiskerier. Der fiskes sild, brisling, torsk, sei, lyr, hyse,
brosme, lauge, kveite, rødfisk, laks, hummer, krabbe og makrel.
Vigtige fiskerier er: Vaarsildfisket i februar—marts; smaasild
og brisling fiskes hele aaret igjennem; torsk og sei i mindre grad,
til husbrug og salg.
Makrelfisket var en storbedrift i herredet i den tid
dorge-fisket blev drevet i Nordsjøen. Mindre i de sidste aar. Derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
