Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 ti
SONDRE BERGENHUS AMT.
Kaneteig. Navnet betegner vistnok gaarden som en teig,
(-teigr), der engang har tilhørt familien Kane. Medlemmer af
denne familie vides at have boet i denne egn, idet Svale
Jonssøn Smør. som i slutningen af 14de aarhundrede boede paa Vatne,
var gift med Sigrid Gunnarsdatter Kane.
Stue, Stiifar, flertal af stüfr, i folkesproget stuv,
træstamme, stub.
Leirvik, Leirvik, sammensat med leirr, ler, leret jordsmon.
Eldøen, Eldøy. Gaarden har navn efter en udenfor liggende
ø. Denne bestaar af 2 dele, der er forbundne ved et ganske
smalt eid; den har derfor kunnet opfattes som 2 øer og kaldes
med flertalsformen Kidøerne. Mellem denne ø og Stord er det i
kongesagaerne omtalte Eld øyj ar sund, hvor der er god havn; her
har engang Søndhordlens toldsted været. Eldøy betyder «Ildøen».
Navnet sigter maaske til, at de forbifarende har pleiet at lægge
til med skibene her for at koge sin mad.
Kaarevik, Käravtk, sammensat med mandsnavne! Kari. Ved
gaarden er en god havn, som har været meget benyttet. I
middelalderen kunde derfor en skibrede have navn efter stedet. I
Kaare-vikbugten var et af de ladesteder, hvor skotterne forhen indtog
trælast.
Kaarevik har været sorenskrivergaard og er en eiendom med
vakker beliggenhed, og i den tid da al færdsel foregik i baad,
var den centralt beliggende. Her stod efter sigende den gamle
toldbod fra det nedlagte toldsted Eldøen i nærheden.
Da dampskibenes tid kom, var beliggenheden ikkp længere
central. Vinteren 1911 —12 blev Kaarevik solgt og en parcel af
Orninggaard ved Lervik indkjøbt til sorenskrivergaard.
Hatland, vistnok Hasiland, sammensat med trænavnet hasl,
hassel, eller med hçttr som fjeldnavn.
Grindevik. 1ste led er grind, grind, her maaske i betydningen
«gjærdeled».
Føien, Féøy, af fé, fæ, kvæg; navn paa øer, som har været
brugte til havnegang.
Sætrevik. Iste led er sætr, sæter.
Almaas, Almåss, sammensat af trænavnet almr og åss, aas.
Vikenes, paa et af en række viker indskaaret nes.
Diviken, vel snarere Djupvik (den dybe vik, d. e. vik med
dybt vand) end af di) (dynd). De bratte formationer her ved
fjorden begunstiger ikke den sidste forklaring.
Peterteigen, vist meget sen sammensætning af teigr med
mands-navnet Peter.
Morken er en som stedsnavn bevaret ældre form for
dialektens mark (mçrk), vel med betydningen: udmark, med eller
liden skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
