Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED. 273
Vinnes, Vinnunes, sammensat med vinna, arbeide. Har vel
betydet: neset, som man med besvær arbeider sig forbi, det
veirhaarde nes. Dette har maaske oprindelig været navnet paa
den hele halvø, som paa indsiden begrændses af Østre og Vestre
Vinnesvaag; efter et enkelt nes paa denne halvø har da gaarden
Blænes navn.
Blænes. 1ste led kunde vistnok være blær, gust, vindpust,
men kan og være Blæjunes, sammensat med blæja, klæde, lagen,
folkesprogets blæja, underteppe i seng eller vugge, lagen, dug, og
neset vilde have navn efter en situation, sofh i form og farve
havde nogen lighed med et lagen eller en dug.
Kalsundsholmen. Kaisund er efter kystkartet navn paa
sundet nord for Blænesø, mellem denne og Hufteren. Mulig har
den lille Blænesø, som ligger lige udenfor Blænes, engang været
kaldt «Kalven», idet den blev opfattet som kalv eller unge til
den større ø Hufteren. Med dette ønavn «Kalven» kunde saa
Kaisund, af Kalvsund, være sammensat.
Vik, nordre, Vik, vik.
Kviebakken, sammensat med genitiv flertal af kvi, fold,
indhegnet plads for kreaturer.
Uglenes, Uglunes, sammensat med det alrhindelige elvenavn
Ugla. Der er en liden elv nær gaarden.
Drivenes, søndre, Drifunes, mulig sammensat med Drifa,
Driva, der kjendes som navn paa flere elve. Dette elvenavn
maa forklares af drifa, fores i sterk fart gjennem luften. Drifa
formodes at have været navn paa den bæk, der straks
sonden-for Drivenes falder ud ved Bekkervik. Kanske kunde Drivenes
ogsaa forklares af drifa, sne- og regndrev.
Bekkervik, Bekkjarvik, sammensat med genitiv af bekkr, bæk.
Gaukseim, Gaukseimr, sammensat med heimr. 1ste led kan
neppe være andet end fuglenavnet gaukr, gjok.
Ramesletten. Forleddet synes at være ram (rammr), sterk,
drøi, mærkelig, underlig, som i Ryfylke kan bruges i udtrykket
«rama liiar», uveisomme, vilde bergskraaninger. I Finnaas siges
«oppe i ovramamie», om afsides beliggenhed. Sidste led er vel
sliett eller slætte, hoslaat. Navnet har en paafaldende lighed
med de fra Ryfylke anførte udtryk «ein rama slaatt» (egentlig
en dans, et musikstykke), et ustyrlig muntert lune, «koma paa
ein rama slaatt», slippe sig urimelig løs med snak og støiende
lystighed, ogsaa: «koma (vera) paa rameslaatten (eller:
rame-slaattæne)».
Haattviken. Iste led er Hott, egentlig hat, mén bruges om
toppe og knatter.
Nordfonnen, Xorörfçnn eller Kor örf onn. Denne gaard og
Sørfonnen ligger paa nordsiden og paa sydsiden- af øen Fonnen,
18 — Søndre Bergenhus amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
