- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
274

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22n

SONDRE BERGENHl’S AMT.

hvis gamle navn efter de gamle skriftformer har været enten
Fonn (genitiv Fonnar) eller maaske snarere Fonn (genitiv Fannar).
I sidste tilfælde kan ønavnet være samme ord som fçnn, fonn,
sammendrevet snemasse, enten i denne betydning eller vel heller
brugt som folkesprogets fonn om skred fra et fjeld (almindelig
om sneskred, dog ogsaa om jordskred og stenskred, se Aasen)
eller om et sted, hvor saadant skred har gaaet eller pleier at gaa.

Sørfonnen, Suörfpnn eller SuÖrfonn.

Kjeholmen er sammmensat med dyrenavnet kid.

Gjfopholmen kaldes Skafferholmen. Iste led er gloppa, hule,
kloft i berg, bråt fordybning i jorden. Daglignavnet er sammen-*
sat med skaffar, skydsskaffer.

Siglen, Sigla, en ø, synes efter formen at være samme ord
som sigla, mast, nu i Bergens stift brugt om det mellemste rum
i en storbaad, det rum, hvori masten staar. Eller ønavnet kan
være afledet af segl, seil, som anvendes om klippepartier,
betegnende disses form. Øen er opfyldt af to høider med en
ind-sænkning imellem.

Torsdagsøen. Der findes stedsnavne, som er dannede af
ugedags- eller festdagsnavne. De er tildels at forklare saaledes, at
man i raadvildhed om et passende navn har grebet til den
ud-vei at danne det af den dags navn, paa hvilken navnet blev
givet.

Eggøen, østre. Navnet sigter vel til rigdom paa fugleæg.

Harøen kan forklares af hani, brugt som mandstilnavn eller
som fjeldnavn, vel med hensyn til fjeldets form. Desuden
kjendes Hanen som navn paa skjær. Hanøen kan være sammensat
med dyrenavnet hadna, ung gjet, som i Søndhordland udtales
hana (ung gjet over et aar).

Eidet. Ved «eid» menes her overgangen over Selsøen der,
hvor denne er smalest.

Kvarven, af kvarv, kreds, ring.

Torge, dativ flertal i bestemt form af torg, torv, sted, hvor
varer sælges, i stedsnavne vel at forstaa om gamle
markedspladse, enstydig med Kaupanger.

Gisøsund kaldes Brandasonde (i dampskibsruterne Brandøsund).
Gisøsund er sammensat med ønavnet Gisø, gammelt navn Geitisøg.
Daglignavnet indeholder vel brandr i betydning stok, idet det
temmelig rette løb mellem Gisøen og Selsøen kan være
sammenlignet med en stok.

Ylvesund ligger ved sundet mellem Ølversø og Viko. 1ste led
er vistnok mandsnavnet Qlvir. Dog er Ylvesund neppe direkte
sammensat med dette, men er rimeligvis en forkortet
sammensætning for Ølvesøsund.

Selsøen. Navnet er forklaret af seir, sælhund. Her i Fitjar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free