Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2118
SONDRE BERGENHUS AMT.
Vattedal. Kan efter beliggenheden forklares af et elvenavn.
Vattedal forudsætter vel Yçüudalr (af et elvenavn Vatta, genitiv
Vçttu), senere Vattudalr. Elvenavoet Vatta synes at være afledet
af vçttr, en vante, idet navnet kunde have hensyn til, at dalen
er smal nederst, men udvider sig høiere oppe og saaledes har
lighed med en vante.
Medalen, Miödalr, Midtdalen.
Soleim, Söleimr, af sol og heimr.
Skjolde, Skildir flertal, af skjçldr, skjold. Vokalen i 1ste
stavelse kan være indkommet fra dativ Skjoldum. ’ Gaarden ligger 4
paa en stor, lidt høitliggende flade/
Brekke, Brekka, bakke.
Singelstad, maaske Singlustaöir, sammensat med staöir, af et
elvenavn Singla. Dette er vel beslægtet med singla, at klirre, klingre.
Skartveit, Skarfapveit, sammensat med pv eit. 1ste led er
genitiv flertal af skarf, folkesprogets skan-, nøgen klippe.
Onareim, Onar(h)eimr (se sognets navn).
Gaarden omtales allerede i middelalderen. Under Haakon
Haakonssøns regjering aabnede en Sigurd af Onareim 1217 mødet
paa Kristkirkegaarden i Bergen, hvor Haakons kongevalg
stadfæstedes, med en tale i gulatbingsmændenes navn. Senere ved
det store rigsmøde i Bergen 1223, hvor Skule jarl erholdt en
tredjedel af landet, optraadte han som kong Haakons raadgiver.
1 den sidste del af middelalderen og i reformationsaarhimdredet
var Onareim adelig sædegaard. Efter reformationen tilhørte
gaarden den danske adelsmand Jørgen Pederssøn Staur, der var blevet
adlet 1527, havde en forlening paa Søndhordland og var gift
med Kristofer Throndssøn Rustungs datter Margreta i dennes første
ægteskab. Efter Jørgen Pederssøns død maa den —
sandsynligvis ved pantsættelse til uadelige — have ophørt at være adelig
sædegaard. Omkring 1630 oprettedes den paany som saadan af
adelsmanden Bertel Lauritssøn af den danske slægt Horby, der
havde Hatteberg i forpagtning, til sædegaard, gik ved hans dod
over til hans enke, Anna Mundt, hvis broder, Iver Mundt,
afhændede den til Axel Mouat med adelig frihed. Efter Mouats død (1 665)
eiedes den af dennes svigersøn Ludvig Kosenkrands, og til dens
underbrug hørte da gaardene Elsaaker og Barmen. I
begyndelsen af det 18de aarhundrede tilhørte den general toldforvalter
Johan Garman i Bergen. Senere blev den delt i flere brug. I
slutningen af det 18de og i begyndelsen af det 19de aarhundrede
eiedes halvdelen af gaarden i en længere aarrække af
krigskom-missær Dahl og senere af dennes enke.
I middelalderen fandtes der paa denne gaard et gilde, der
var indviet til St. Olav, og som eiede en del jordegods. Dets
skraa, der blev opsat i aaret 1394, er fremdeles bevaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
