- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
299

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TYSNES HERRKl). 299

Tørkebakken. Har maaske hensyn til en turkestova, et hus,
hvori man tørker korn, paa stedet.

Elsaaker er forklaret som Egilsakr, sammensat med
mands-navnet Egill. Da gaarden imidlertid ligger lige ved kirken, hvor
der vel tidligere her staaet en hedensk helligdom, er vel Iste
led genitiv af eigi, afledet af et med gotisk allis, tempel,
beslægtet substantiv, som har sigtet til fredhellighed paa stedet. Det
foreligger vistnok som Iste led i Elgesem i Sandeherred, her
maaske brugt om «en samling af fredhellige mindesmærker».
.Sidste led er akr, ager, som ogsaa ellers kjendes fra stedsnavne,
der har hensyn til hedensk gudsdyrkelse (Ullinsakr, Oöinsakr).

Elsaaker tilhørte i reformationsaarhundredet Kristoter Rustungs
datter Margreta, der først var gift med den danske adelsmaud
Jørgen Pederssøn Staur, siden med Amund Lauritssøn Dahl til
Sandviken og Malkenes. Senere (162-i) laa gaarden under
Sandviken og i 1639—65 under Onareim.

Flakke, Flakka- (genitiv), udentvivl en sideform til
Flaöka-. Flaök- indeholder en med flett• (adjektivet flatr, flad)
ligebetydende stamme. Flakka, vid flade. Paa de andre steder
kan flakke enten have hensyn til beliggenhed paa en flade, eller
navnet er maaske snarere at forklare som oprindelig fjordnavn
eller sjønavn.

Skaten, Skata, har hensyn til et fremspringende fjeld.

Sletteskogen, Sléttiskogr, cl. e. den slette (jevne, flade)
skog-strækning.

Skorpetveit Skorpußveit, sammensat med pveii. Iste led er
Skorpa, navnet paa den ø, paa hvilken gaarden ligger.

Hetlelien, Hesliliö, af hesli, sted, bevokset med hassel, og lid
(hliö), li.

Hodnenes, Hornanes, sammensat med genitiv flertal af horn,
her vistnok sigtende til fremspring paa det høie nes, hvormed
Tysnesøen i syd .afsluttes.

Laukhammer, øvre og nedre, Laukhamarr, flertal Laukhamrar,
sammensat af plantenavnet laukr, løg (alliim), og hamarr.

Skorpen, Skorpa, ønavn, skorpe.

Flornes kan forklares af flor, fjøs, som bruges i stedets
dialekt, eller det kan komme af Flörunes og indeholde et navn
(Flora) paa den næsten omflydte store halvø, paa hvilken
gaarden ligger.

Barmen ligger ved en liden bred vik.

Espevik, Espivlk, sammensat med espi, sted, bevokset med asp.

Seløen. Af dyrenavnet seir, sæl. Ved øen skal findes
meget sæl.

Aanuglen. Dette ønavn er forklaret som Andhugl (Qndugl’),
d. e. øen, som ligger ligeoverfor [and) Huglen (i Fjelberg). Aan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free