- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
315

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FUSE HERHED.

315

til at forklare ialfald de fleste af de her nævnte gaardnavne
direkte af dyrenavnet refr.

Samnøen, ytre og indre, Samnøy, oprindelig navn paa Bogøeu,
synes at forudsætte et ældre usammensat ønavn Sçmn eller Sçfn.
En sammensætning af dette med angr, fjord, har man da i
Sama-angr, som tør antages oprindelig at have været navn paa
Samn-angerf jorden, men senere er bleven betegnelse for bygden omkring,
denne fjord, Samnanger herred. Det er dog muligt, at baade
ønavnet Samnøy og fjordnavnet Samnanger indeholder et ældre
usammensat navn paa fjorden.

Holmefjord, nordre og søndre, Holmafjçrör, sammensat med
genitiv flertal af holmr eller liolmi, én holme. Navnet har egentlig
tilhørt Aadlandsfjorden, i hvis bund gaarden ligger. I denne fjord
findes flere holmer.

Aadland, søndre, Arland, sammensat med ä, aa. og land. Ved
udløbet af en elv.

Dale, dativ af dalr, dal.

Matland, Matland. Oldnorsk matland betyder: Land eller
sted i dets forhold til (som er godt eller slet forsynet med,
frembringer meget eller lidet af) fødemidler. Det kunde her uden
nærmere angivelse have været brugt i rosende betydning; gaarden
har god jordvei og indbringende lakse- og hummerfiske.

Hafskaar, Hafrsskor, vistnok at forklare af hafr buk, og skor,
afsats i en fjeldside, i ældre tid tillige med betydningen: Skar,
revne; mulig at 1ste led kan være mandsnavnet Hafr.

Helland, Helliland. 1ste led kan vanskelig være hellir, hule
eller ly under fjeld; thi isaafald vilde man snarest vente
Hellis-eller Hella-. Iste led kunde være et helli, heldende terræn, af
hallr, heldende. Denne forklaring passer særdeles godt her, da
gaarden ligger i en jevn heldning, som strækker sig lige fra
fjeldet til sjøen. Forøvrigt er navne med forleddet Helle- eller
Hel- ofte vanskelige at adskille fra navne, hvis 1ste led er
Helga-eller hellir, eller hella, helle,- fladfjeld.

Lundervik, Lim dar vik, sammensat med hindr (genitiv lundar),
lund, liden skog.

Koldal ligger ved udløbet af en liden elv, som nordfra
falder ud i bunden af Eikelandsfjorden. Navnet kunde være
sammensat med det elvenavn Kola, som forklares af kol, kul, og
har vel betydet: den sorte, mørke, eller mulig tildels: nær hvilken
der er kulmiler. Hvis 1ste led er et elvenavn, kunde dette efter
formen ligesaa godt have været Kalda, genitiv Kçldu (d. e. den
kolde).

Eikeland, nedre og øvre, Eikiland, af eiki, sted bevokset med
eketræer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free