Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRANDVIK HERREl).
339
mark, havde i 1907 i udsæd (i hl. havre, 8 hl. poteter, 30
frugttræer. Husdyr: 2 heste, 16 storfæ, 43 faar, 2 svin og 5 høns.
Gaarden havde 9 maal dyrket jord, 146 maal naturjig eng
og 600 maal havn med skogbestand. Til gaarden hørte en sæter.
Hjartnes, gammel form Hjartnes, antagelig af hjarta, hjerte,
efter en sammenligning med nesets form.
Hjartnes, gaards-nr. 117, brugs-nr. 1, af skyld 6.71 mark.
havde i 1907 i udsæd 3 hl. havre og 10 hl. poteter, 30
frugttræer. Husdyr: 1 hest, 12 storfæ, 36 faar, 1 svin og 40 høns.
Gaarden havde 17 maal dyrket jord, 33 maal naturlig eng,
500 maal havn med skogbestand og 600 maal skogmark.
Austefjord, Austrfjprör, Østfjorden.
Austefjord (leilendingsbrug), gaards-nr. 122, brugs-nr. 1, af skyld
8.49 mark, havde i 1907 i udsæd 2.5 hl. havre og 2.5 hl.
poteter. Husdyr: 1 hest, 11 storfæ, 36 faar og 2 svin.
Gaarden havde 7 maal dyrket jord, 60 maal naturlig eng
og 5 500 maal skogmark.
Gaard navne i Strandvik herred :
Skaate, gammel form snarest Skata, dativ Skçtu,
fremspringende fjeld. Navnet kan have hensyn til et fremspringende fjeld
over gaarden eller til det sterkt fremspringende nes
«Skotuns-klubben».
Vinnes, Vinnunes, maaske af vinna, arbeide.
Djupvik, Djüpavik, synes her efter stedsforholdene at betyde
en vik, som skjærer dybt ind, ikke vik med dybt vand.
Dalland, Dalland, maaske en af smaa dale bestaaende
jordeiendom.
Hein. Navriet maa vel hænge sammen med rein, rein,
græskant ; i det trondhjemske brugt om en ikke for sterkt
heldende li.
Boge, Bugir, flertal, genitiv Buga, bøining. Gaarden ligger
under det høie Bogefjeld, som her har et par svage indbøininger.
Kvaale, Hvåll, dativ Hvåli, isoleret liggende høide.
Toft, Tupt, tomt.
Aakre, Akr, dativ Akri, ager.
Vik, lille og store, Vik. Den forbiflydende elv gjør her en
sterk bøining.
Særvold, østre, Sævarvpllr, af sær, gen. scevar, sjo (her om havet), og
vpllr, vold.
Legland, sandsynlig Leguland, sammensat med lega, liggen,
leiested for dyr. 1ste led kan have hensyn til et sælleie, et
sted, hvor sælen lægger sig paa land og kan fanges.
Hauge, dativ af haugr, haug.
Haavik, Håvikr, kan sigte til omgivende høie fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
