Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
SONDRE HKHGENHIS AMT.
Gaupholm, gaards-nr. 129, brugs-nr. 1, af skyld 5.20 mark,
havde i 1907 i udsæd 1 hl. havre, 4 hl. poteter. Husdyr: 1 hest,
8 storfæ, 6 faar, 1 svin.
Gaarden havde 24 maal dyrket jord, 30 maal naturlig eng,
30 maal havn uden skogbestand, 7ü maal havn med skogbestand.
Gaardnavne i Samnanger herred:
Solbjør, gammel form Solbjerg, solbeskinnet berg.
Skiftesviken, af skifte, skille. Her gaar grændsen mellem Os
og Samnanger.
Bolsoaag, Rolfsvågr eller Röaldsvågr, sammensat enten med
mandsnavnet Rolf r (Hrölfr) eller med Rdaldr (Hröaldr). Forleddet
har tjent til adskillelse fra de andre Vaagegaarde, som ligger ved
samme vaag.
Vaage, Vågar, genitiv Våga, flertal af vågr, vaag.
Trengereid ligger ved den søndre udgang af et skar, som
fører over til Sørfjorden, og ved hvis nordre munding Trengereid
i Haus ligger. Navnet er ellers brugt om en gaard i Fjeld,
liggende paa et smalt eid mellem en poll og sjøen Korelen. Formen
kan have været f’røngvareiö, vekslende ined Jjreng(v)areiö. 1ste led
kan være Jjrçng, trangt sted, snevring, trang passage, eller snarere
en sideform Jtrøngr, genitiv ftrøngvar eller Jtrøvgjar. Trengereid
synes oprindelig at betyde: Fidet, som dannes af eller gaar
gjennem en snevring.
Skjeljaaen kan komme af skel (musling, muslingskal): Elv,
som indeholder skjæl. Da elven paa en lang strækning gaar over
bar, skallet grund, kunde tnan formode, at navnets 1ste led
snarere havde hensyn dertil
Hisdal, gire, midtre og indre, ligger ved et tilløb til Skjeljaaen.
1ste led er vel derfor et elvenavn, mulig His, der synes at være
beslægtet med onavnet His.
Stolpene. Nogle smaa høider med kløfter indimellem. Navnet
er bestemt flertal af stolpe, her mulig anvendt om de nævnte
høider. Stolpi synes ellers at være brugt som fjeldnavn.
Skar, Skard. Her er et Skar i den halvø, som adskiller
Trengereidfjorden og Samnangerfjorden.
Oen, ved Trengereidfjorden, bruges her om en ikke omflydt
landstrækning.
Reistad, vel Reiöarsstaöir, sammensat med mandsnavnet ReiÖarr.
Nordvik, Norörvi’k, den nordlige «vik». Sidste led vik er her
brugt om en indbugtning af høidedrag; gaarden ligger i en botn.
temmelig langt fra fjorden, dog med aaben udsigt mod denne.
Steintveit, Steinsßveit, sammensat af mandsnavnet Steinn og
/tveit: snarere vistnok Steinapveit eller Steinßveit, af steinn, sten,
da gaarden er grundlændt og opfyldt af sten og fjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
