Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
SONDRE HERGENHL’S AMT.
Gaarde i Austevold herred:
Rabben, indre og f/tre, bestemt form af rabbr, folkesprogets
rabb, høi banke eller jordryg.
Rabben, V/re, gaards-nr. 10, brugs-nr. 3, af skyld 2.50 mark,
havde i 1907 i udsæd 2 hl. havre, 5 hl. poteter. Husdyr: 1 hest,
5 storfæ, 10 faar og 1 svin.
Gaarden havde 4.5 maal dyrket jord og 10 maal naturlig eng.
Møgster, gammelt navn Mysir. Navnets mulige betydning
er omtalt ovenfor.
Møgster, gaards-nr. 23, brugs-nr. 6, af skyld 2.58 mark, havde
i 1907 i udsæd 3.5 hl. havre, tf hl. poteter. Husdyr: 11 storfæ,
17 faar, 2 svin og 10 høns.
Gaarden havde 30 maal dyrket jord og 74 maal havn uden
skogbestand.
Hufthainmer, Hufthamarr, eller vel snarere Huftarhamarr. Har
navn efter en hammer, hamarr, paa nordspidsen af Hufteren, Huft.
Hufthammer, gaards-nr. 41, brugs-nr. 5, af skyld 2.53 mark,
havde i 1907 i udsæd 5 hl. havre; 18 hl. poteter. Husdyr: 1/s
hest, 6 storfæ, 24 faar, 1 svin og 16 høns.
Gaarden havde 19 maal dyrket jord og 20 maal naturlig eng.
Haukenes, Haiikanes, af haukr, hok.
Hankenes, gaards-nr. 46, brugs-nr. 6, af skyld 3.03 mark,
havde i 1907 i udsæd 3.5 hl. havre, 5 hl. poteter. Husdyr:
1 hest, H storfæ,- 17 faar, 1 svin og 7 høns.
Gaarden havde 5.5 maal dyrket jord, 24 maal naturlig eng
og 40 maa havn med skogbestand.
G a a r d n a v n e i Austevold herred :
Drivenes, nordre og store, se under Fitjar.
Fagerbakke, Fagribakki, den fagre bakke.
Orretuen, af fuglenavnit orre (oldn. orri), aarfugl, og tuva,
tue, Jtüfa. I)er findes aarfugl paa Selbjorn.
Kalvenes, Kaifanes, af dyrenavnet kaljr, kalv.
Slaatteviken, af slaatta, mark, hvor man slaar hø.
Veivaagen, vel VeiÖivägr, af veidr, fangst. Lige udenfor vaagen
i sundet mellem en holme og Selbjørn fiskes meget sild.
Lunnøen, maa vel forklares af lunnr, folkesprogets lunn,
rullestok, en af de stokke, som er nedlagte i grunden paa et
landingssted, forat baadene derpaa kan glide lettere.
Noven. Nov kan i stedets dialekt betegne en bråt
fjeldhammer.
Djupevaag, Djüpivågr, dativ Djüpavågi, den dybe vaag. Vaagen
er omgiven af bratte berg og har dybt vand.
Stenerik, Steinavik, af steinn, sten. Her er meget sten og ur.
Tøket. Tøkje kjendes i stedets dialekt i betydning: Sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
