Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
SONDItE BERGENHUS AMT.
Snarere dog vel (Tr6Ö(a)land, af trod, stænger, tynde stokke. Paa
gaarden findes nu ikke skog.
Mælingen. Til beliggenheden midt mellem Trolaud og
Auste-vold vilde det passe godt at forklare navnet som oprindelig
Miö-tingr. Muligt, at navnet kan være mælingr, et bestemt jordmaal.
Bakholmen, vestre og østre, forklares paa stedet deraf, at disse
holmer i syd for Hund vaagø ligger bag den egentlige seilled.
Pirholmen, vel af pir, liden makrel.
Haugland, Haug(a)land, af haugr.
Storebø, Bær, gaard.
Rostøen, vistnok sammensat med rçst, strømhvirvel,
folkesprogets røst, nu i Søndhordland og Nordhordland rast, straumrast.
Sundet mellem denne lille ø og Hufteren kaldes Kostesund.
Blaasternes, af blaaster, blæst, vind.
Koteneset med Veggeneset, sammensat med not, fiskegarn.
Yegge-neset enten med vegg, væg, om fjeldvægge, eller vegg, kile.
Bjaanes, Bjdrnes, sammensat med gaardnavnet Bær.
Kolbenshavn, af mandsnavnet Kolbein.
Bratten synes at være direkte dannet til adjektivet brattr, bråt.
Saatendal, Setnadalr. Setna er genitiv flertal af seti,
folkesprogets sete, liden flade i en klippe eller paa en bjergtop, i
hvilken betydning seta skal bruges i Gudbrandsdalen. Nutidsformen
synes at bero paa en omtydning, idet maii har sat navnet i
forbindelse med en «saata» eller staklignende høide, som er
ovenfor gaarden.
Nordeide, Eidar, et eid. Denne gaard ligger paa en
indsnevring af Hufteren.
Nausheller, Knaushellir. 1ste led kunde sproglig være naut,
stykke hornkvæg; men snarere naus, knaus, bergknat (oldn.
knauss). Sidste led er hellir. Ligger under en høi og bråt
bergknold.
Vasnes, Vatznes, sammensat med vatn, ligger ved et vand.
Heiemark, Heiöamçrk, af heidr, her om lyngbegroede flader,
og rnçrk, i denne sammensætning vel i betydningen: Udmark
(ikke skog).
Straumsøen ligger ved en sammenknibning af en i Hufteren
dybt indtrængende vik, hvor der ved ebbeskifte maa være
sterk strøm
Drønen, Dryn, genitiv Drynjar, ø ved Hufteren. Ønavnet
hænger sammen med folkesprogets dryn, dron, islandsk drynr. Det
maa sigte til larmen af havets brydning mod øen.
Busesund, Buzusund, af huza, stort skib, brugt saavel om
krigsskib som om handelsskib. Ved sundet mellem Hufteren og en
mindre ø. Her er paa kystkartet anmærket ankerplads.
Kolbensvik, Hvalbeinavik, sammensat med genitiv flertal af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
