Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUND HEMRED.
445
tydelig skog, soru ligger omtrent 1 km. fra gaarden; den er
sent-voksende og bestaar af furu.
Høiland, Høyland, af høy, hø.
Høiland, gaards-nr. 12, brugs-nr. 6, af skyld 2.32 mark,
havde i 1907 i udsæd 2 hl. havre, 8 hl. poteter. Husdyr: 1 hest,
5 storfæ, 27 faar, 1 svin og 6 høns.
Gaarden havde 5.5 maal dyrket jord, 21 maal naturlig
ind-mark, 45 maal havn uden skogbestand.
Kausland, snarest vel Kausaland, af kausi, kat, som tilnavn.
Kausi kan, ligesom vistnok kçttr i stedsnavne, være brugt om
vilde katte eller om røskatte.
Kausland, gaards-nr. 31, brugs-nr- 8, af skyld 2.32 mark,
havde i 1907 i udsæd 2.4 hl. havre, 9 hl. poteter. Husdyr: 1/i
hest, 5 kjør, 24 faar og 1 svin.
Gaarden havde 8 maal dyrket jord, 24 maal naturlig eng,
5 maal havn uden skogbestand.
«
Gaard navne i Sund herred:
Tyssøen, ßyssisøy, ønavn, sammensat med øy, ø. ßyssir, som
danner navnets 1ste led, kan ellers neppe paavises fra gammel
tid som stedsnavn; det kunde tænkes at betegne fjeld eller fjord.
I sidste tilfælde har vel ßyssir været navn paa løbet mellem
Sotren og ßjørøen. Det er udentvivl nær beslægtet med
elvenavnet ßyssa.
Bjelkerøen, Bjalkarøy, medens det efter skriftformer fra
begyndelsen af det 16de aarhundrede skulde synes at være
Bjar-karøijt sammensat med genitiv ent. af trænavnet bjçrk, birk. Det
første maatte godt kunne opstaa af det sidste. Ogsaa af Bjarkøy
i Tromsø amt findes formerne Bjarkrøy, Berkrøy, der antyder en
sideform Bjarkarøy. Skulde betydningen praktisk paa begge steder
være: markedsplads, handelssted’? Fra tiden omkring 1520 om
tales gjentagne gange et bondething paa Bjelkerøen.
Btikken. Dette ønavn er vel her som andetsteds dyrenavnet
bukkr i den bestemte form. Øen har af fremmede sjømæud været
kaldt «Buck van Raa (d. e. red)» i modsætning til fjeldet «Buck
van See (d. e. sjø)» paa øen Store Bokn (Bdkn) i Ryfylke.
Limevaagen, vel af lime, risbundt,- feiekost.
Bornes, nedre og øvre. Byrnes, vel af byrr, bør, idet man ved den
udstikkende Børnestange, hvor sundet mellem Sotren og
fastlandet aabner sig ud mod Korsfjorden, tør tænke paa ofte
indtrædende vindskifte.
Førde, Firöi, dativ af fjprör.
Hoilandssjøen, «sjøen» eller landingspladsen.
Kleppe, Kleppr, dativ Kleppi.
Faarland, kan paa grund af udtalen vel neppe komme af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
