Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 ti
SONDRE BERGENHl’S AMT.
gaarden liggende Damsgaardsfjeld. Har antagelig faaet sit (nyere)
navn efter den i slutningen af 16de og begyndelsen af 17de
aarhundrede levende Dam Tennessen, raadmand i Bergen. Gaarden
vedblev ellers længe efter hans tid i jordebøgerne at benævnes
Damsgaard.
Store Damsgaard, gaards nr. 54, brugs-nr. 1 og 27, af skyld
7.66 mark, havde i 1907 5 frugttræer. Husdyr: 2 heste, 9
storfæ, 10 faar, 4 svin, o kaniner, 22 høns.
Gaarden havde 94 maal dyrket jord (eng til høslaat), 94
maal naturlig eng.
Gaarden blev efter syvaarskrigen af kong Fredrik II
skjænket den bergenske raadmand Tønnes Klaussøn til
paaskjønnelse af, at denne havde udrustet et krigsskib til kongens
tjeneste. Navnet Damsgaard har den faaet af Tønnes
Klaussøns søn og eftermand Dam Tønnessøn. Gaarden havde i
1685, da den eiedes af Tønnes Klaussøns sønnesøns son, Tønnes
Peterssøn, i 119 aar nydt fuld skattefrihed. Blandt gaardens
eiere i nyere tid kan merkes generalkrigskommissær dr. juris
Joachim Christian Geelmuyden (f. 1730, † 1795), der 1783
optoges i den dansk-norske adelsstaud under navnet Gyldenkrantz,
og dennes søn kammerassessor og raadmand Hans Roth
Geelmuyden Gyldenkrantz († 1813), samt hofagent Herman Didrik
Janson († 1822).
Ask, udtales Assk (privilegeret gaard fra 5te august 1630).
Trænavnet ask brugt som gaardnavn.
Ved reformationen boede en tid Bergens sidste katholske
biskop Olaf Thorkelsson her. Gaarden var i aaret 1630 i kronens
eie, da den af kong Kristian IV blev overladt den anseede
bergenske borger Maurits Bosted. Efter dennes død tilskjødede hans
arvinger 1642 Axel Mouat til Hovland gaarden, der efter hans
enkes, Karen Bildts, død (1662) gik over til svigersøunen Ludvig
Rosenkrands. Af kommissarierue i dennes bo blev den udlagt
til lektor, senere biskop Nils Pederssøn Smith, hvis sædegaard
* den var 1696. Efterat denne 1716 var afgaaet ved døden,
tilhørte gaarden i nogle aar hans enke, Magdalena Fleischer, men
var 1733 gaaet over til justitsraad og præsident Kristian Krog
(† 1754). Dennes enke, Ingeborg Maria de Knagenhielm, solgte
senere gaarden til krigsraad Klaus Vilhelm Koren, og efter dennes
og enkes død eiedes gaarden til 1801 af kommerceraad Johan
Lausen Koren († 1801). Senere har gaarden tilhørt justitsraad
og borgermester i Bergen Michael Lund og kjøbmand Peter Greve
Bredahl.
Ifølge det til Maurits Bosted 5te august 1630 udfærdigede
kongelige skjøde skulde gaardens eier nyde skattefrihed, hvad
enten han var privilegeret person eller ikke. Ved højesteretsdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
