- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
489

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ASKOEN HERRED.

489

kanten. Det er kanske det største anlæg fra den senere empire»,
en stiltone, som udviklede sig omkring 1820-aarene.

Gravdal synes at være opført efter bestemt fransk mønster.
Rokokotiden er repræsenteret i Damsgaard og den bergenske «Louis
XVI» .i Frydenlund, saaledes at der i og omkring Bergen findes
originale modeller for de elegantere hjem fra 1750 til 1850.

Haven i Gravdal slutter sig omkring hovedhuset og dets
sidebygninger, har gammeldagse veianlæg og metertykke træer.

Gravdal var sæde for en gren af slægten Konow.
Oprindelig havde hovedhuset én etage, som det sees paa en tegning af
Dreyer fra aaret 1818. .

Formodentlig ikke længe efter 182’) blev herregaarden
ombygget og udvidet med en ny etage.

Gaarden er nu kommet ind under det militære regimente.

Hovedhuset blev udseet til underofficersskole for
fæstnings-artilleriet og mineafdelingen ved Kvarven, og skolens chef samt
en løitnant fik hver sin bolig der. Den gamle hal med sin
standsmæssige trappe til 2den etage byggedes om, der kom nye
vægge, som afskar hallen og trappen fra lys. Taget udvendig fik
store hæslige tagluger. Hovedindgangen fra øst blev igjenbygget.
Grundmuren blev opstykket med store vinduer, for der skulde
være spiselokale i kjælderen.

Hermed har Gravdal tabt sit præg.

Tenebæklien. Tenebækken, som 2 af brugene kaldes, kan vel
komme af [jiöna, tine, opløses. Navnet kunde maaske være
sammensat med teina, fiskeruse.

Lyngbø. De to ældste former er Lyngöir (flertal af et ord
iyngö, lyngstrækning) og Lyng(v)ar, og derpaa i uyere tid
Lyng-bær. Det er dog intet urimeligt i at antage, at der baade har
været et navn Lyng(v)ar, d. e. lyngstrækningerne, brugt om et
større omraade, og Lyngbær, anvendt om den her ryddede gaard.

Laksevaag, Laxavågr, sammensat med fiskenavnet lax.

O 1 d f u n d i Askoen herred :

Stenalderen.........8

Hroncealderen........0

Ældre jernalder ....... 0

Yngre jernalder ..............1

Tilsammen 9

Fra stenalderen er i dette herred fundet: paa Laksevaag: en
hulmeisel af skifer; paa Gravdal: en kolle af klæbersten; ved
Askvatn: slibesten af sandsten; ved samme vand: en meisel af
sten; paa Ask: en skiferøks uden skafthul; paa Florevaag: en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free