Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUVIK HERRED.
Gammersvik indeholder vistnok en personbetegnelse som lste
led. Vel af fantasifuglenavnet gambr, brugt som mandstilnavn
.ligesom sidefornjen cjammr.
Toskhelleren har navn efter en «heller», hellir, ved en liden
rund bugt, som man vel kan have kaldt «Tasken», Taska.
Elvik, Ellivik. Da der paa gaarden vokser older i stor
mængde, kunde man fristes til at anse Elli- for en gammel
sideform til elri, sted, bevokset med older.
Mellesdal, vistnok Meldrsdalr, af meldr, malen, folkesprogets
melder, tørret korn, som skal males. Der er nu kværne paa
stedet.
Similienes, mulig Sigmundarnes, af mandsnavnet Sigmundr eller
af det fremmede mandsnavn Simon, «Simmonsnes».
Brørvik, antagelig Bræöravtk, hvori lste led kan være genitiv
flertal af bröÖir, broder. Gaarden har da vel faaet navnet, fordi
den engang har været eiet i fællesskab af to eller flere brødre,
til adskillelse fra de andre Vikgaarde her i Bruvik.
Eide, Eid, dativ Eiöi. Her falder Eksingedalens betydelige
vasdrag . ud. Navnet maa være motiveret ved begyndelsen af
landtransporten op til dette lange dalføres gaarde.
Eikemo, Eikimdr, af eikr, sted bevokset med ek, og mur,
mo. Eikefet(en) og . Eikemo heder ogsaa to nabogaarde i
Hosanger, hvor ligeledes Eikemo ligger høiere oppe i dalen end
Eikefet.
Leiren kan have navn af en elv, som har hedt Leira, eller
af leira, lergrtind.
Kalland, se under Fane pag. 406.
Kvamme, Hvammr, dativ Hvammi.
Kvaastad, Kvæöustaöir, sammensat med -staöir. Det vil derfor
ved den følgende forklaring være naturligt at betragte de to
former Kvæöustaöir og Kvaastad hver for sig og først derefter søge
at tilveiebringe en forbindelse mellem dem. Kvæöustaöir forkla;
res af elvenavnet Kvæöa. Dette elvenavn forklares af kveöa,
kvæde, synge (ogsaa brugt om dyreskrig og om klang af bægre).
Nutidsformen Kvaastad maa gaa tilbage paa Kväöustaöir. Der er
oprindelig to elvenavne Kvæöa og Kvåöa, Kvæöustaöir synes at
være afløst af Kväöustaöir. I folkesproget bruges nu kvæda og
koda med betydning: raamelk, den første melk af en ko, som
har kalvet, og det er da naturligt at forklare elvenavnene Kvæöa
og Kvåöa af diçse ord.
FyUingsli kaldes Fylo. Udtaleformen syues at henvise til
Fyl, beslægtet med verbet fela, at skjule Navnet skulde efter
denne forklaring have hensyn til skjult beliggenhed. Gaarden,
som ikke sees fra fjorden, ligger skjult i en «botn» i den stup-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
