Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOSANGER HERRED. 261
havde i 1907 i udsæd 1 hl. havre, 6 hl. poteter og 12
frugttræer. Husdyr: 1 hest, 9 storfæ og 23 faar.
Gaarden havde 8.2 maal dyrket jord, 24 maal naturlig eng,
45 maal udslaatter, 400 maal havn med skogbestand og 170
maal skogmark. Til gaarden hørte 2 sætre.
Aurdal, lille og store, Aurriöadalr, forudsætter vistnok et
elvenavn Aurriöaa, orretaaen.
Aurdal, gaards-nr. 45, brugs-nr. 1, af skyld 5.20 mark, havde
i 1907 i udsæd 2.4 hl. havre, 5 hl. poteter og 6 frugttræer.
Husdyr: 1 hest, 12 storfæ, 34 faar og 1 svin.
Gaarden havde 12.5 maal dyrket jord, 3 maal uaturlig eng
paa indmark. 30 maal udslaatter, 50 maal havn uden
skogbestand og 100 maal .skogmark. Til gaarden hørte 1 sæter.
Gaard navne i Hosanger herred :
Langeland, gammel form Langaland, sigtende til langstrakt
jordvei.
Haustveit, vel Haus{s)pveit (Hausajtveit?), af hauss og Jtveit.
Paa gaarden er der flere mindre «hauser» eller rundagtige
fjeld-knatter og en større.
Grimstad, vel af mandsnavnet Grimr.
Sveneim. Man kan gjette paa et af stammen svinn- (hurtig,
rask) dannet elvenavn. Gaarden, som har myret jordsmon,
ligger ved en liden bæk. Denne kunde have havt et navn af en
stamme Svinn-, sigtende til, at bækken til visse tider svinder ind.
Navnets oprindelige form kan være Svinaöheimr.
Grenaas, se under Finnaas herred.
Flataas, F{atåss eller Flatiass, den flade aas.
Nynnaas, maaske Nunnåss eller Xunnudss, af numa, fordi
gaarden har tilhørt et nonnekloster. I det hele taget maa om
dialekten i Hosanger sogn mærkes følgende: I Ytre Hosanger er
oprindelig kort o og ç blevet til en o-lyd, medens Indre
Hosanger herfor har en eiendommelig mellemlyd mellem ø og a. I
Mo og Eksingedalen sogne nærmer sproget sig vossemaal,
saaledes at man her har en mere ren «-lyd for oprindelig o (p).
Desuden har Ytre Hosanger i udlyd -å (bestemt svage hunkjonsord
og bestemt dativ flertal), hvor Indre Hosanger har -o’.
Xordaas, Koröräss, Nordaasen.
Gjeitreim, Geitareimr, sammensat af heimr og antagelig
genitiv af dyrenavnet geit, gjet. Det maa mærkes, at Géit kjendes
som fjeldnavn og skjærnavn. Udenfor gaarden ligger et skjær i
Lonevaagen, som kan have havt dette navn.
Byseim, søndre og nordre, maa henvise til en ældre form
Byseimr, sammensat med heimr. 1ste led er af uvis oprindelse.
Byseimr kunde indeholde et ord bys-, veirbaardt sted, eller det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
