Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMRE HERREI).
581
samme dalføre. Hvis man i et af gaardnavnene vil søge et
gammelt navn paa dalens elv, bør man snarest formode, at dette
foreligger som lste led i Bleikeli. Dog kan Bleikeli være direkte
sammensat med adjektivet bleikr, bleg.
Hustruli. Hustru forekommer allerede i 14de aarhundrede i
breve skrevne paa godt norsk, som titel for gifte koner af en
vis rang.
Sandal, Sandair, se under Strandvik.
Eikeland. Eikiland, af eiki, sted bevokset med ek.
Angskaar. Sidste led er skor, afsats i en fjeldside. Denne
gaard er aabenbart i forholdsvis sen tid udskilt fra Skaar,
ligesom den mellemliggende gaard Kvammen Navnets lste led
antages at være kvindenavnet Agnes.
Skaar, Skor, afsats i en fjeldside.
Kvammen, Hvammr’.
Runnhovde, maaske Runnhçföi, sammensat med hoföi,
fjeldpynt. lste led formodentlig af runnr busk, i stedets dialekt
«rudn». Har sandsynlig hensyn til trævækst paa stedet.
Eide, Eiö, dativ Eiöi. Herfra er overgang til Lonevaagens bund.
Elvik, Ellivik (Elrivik†); elli er maaske sideformen til elri,
sted bevokset med oretræer.
Røskeland. Efter de ældre skriftformer er navnets lste led
Risk-, maaske et elvenavn Risk-, som kan være beslægtet med
verbet riska i svenske dialekter: vokse, modnes, være sterk, rask.
Eversdalen, sammensat med mandsnavnet Evert.
Burkeland, maaske Burkn(a)land, sammensat med burkne, bregne.
Daltveit, Dalfjveit, af dalr og ßveit.
Erstad, vel Eiriksstaöir, sammensat med mandsnavnet Eir i kr.
Brakvatn, Brak(a)vatn, ved et lidet vand. Forklares kanske
naturligst af brake, ener. Dog kan man her have en
elve-stamme Brak-.
Reistad, nordre og-søndre, vel Reidarsstaöir, sammensat med
mandsnavnet Reiöarr.
Breistein, Breiösteinn, den brede sted. Navnet sigter maaske
til det paa kartet anførte langstrakte fjeld Nipen.
Hglkje er vel folkesprogets hylkje, et slags trækar.
Horvik, indre, ytre og midtre, Hçröavik, synes ligesom Hornes
i Fane at indeholde folkenavnet Hçröar, hvorved i gammel tid
betegnedes indbyggerne af Hçrdaland eller Hordafylki, som svarede
omtrent til det nuværende Søndre Bergenhus amt. Med dette
folkenavn er landskabsnavnet Hardanger, Haröangr (oprindelig
fjordnavn) sammensat. En afledning af folkenavnet er efter
Vidsteen endnu i brug paa oerne omkring Korsfjorden, idet man i
Sund kalder folket søndenfor denne fjord for «synuhooringer
(søndhorder) og siger, at de er fra «Synnhöoren», medens man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
