Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALVERSUND HERRED.
613
Bøkevold, Bækivpllr, sammensat med bæki, sted, bevokset med
bok, bøk. Navnet synes at være gammelt, skjønt det ikke er
nævnt i ældre kilder. Paa denne gaard og paa nabogaarden
vokser ikke lidet bøk.
Mongstad", Magnüs(s)vellir, af mandsnavnet Magnus og flertal af
vçllr, vold. Fra 1 lida aarh. af er 2det led -vellir ombyttet
med -stad.
Li, uridir lid, d. e. under lien.
Odderaas, Otr(u)åss, sammensat med elvenavnet Otra, d. e.
Oter-elven. Gaarden ligger ved en liden elv, hvori oter holder til.
Smedsdal. Gaarden har udentvivl navn efter Dalsmitte, et
pas, hvorigjennem veien her gaar.
Fisksæter. Gaarden ligger ved en forholdsvis stor, fiskerig
elv. Navnet forudsætter derfor et elvenavn, Fiska. 2det led er
setr, bosted.
Helland, Helgaland, se Kvinn herred pag. 81.
Espeland, Espiland, af espi, sted hevokset med asp.
Sletten, at forklare som dativ flertal af slåttr, slaatteng.
Hjelmtveit, H j alma ft c eit, af hjalmr. hjelm, ståk, stakformet
haug eller høide, og pveit. Gaarden bestaar af smaa afsatser
og hauger.
Kapperdal, søndre og nordre. Formerne fra 16de aarh. tyder
paa kakbretta, folkesprogets kabbretta, tynd ost eller ostevælling,
som tillaves ved sterk indkogning af valle. I 1ste led kan søges
et elvenavn, Kabbretteaaen, der i sammensætning kan være blevet
forkortet til Kabbrette- (for det fuldstændige Kabbretteaa-dal).
Den elv, hvorefter dalen har navn, skal have grumset, leret
vand, der ser fuldstændig ud som «kabbretta.» og derfor ikke
kan bruges til madvand.
Ikeland, sondre o^ nordre, Ikornaland, sammensat med
dyrenavnet ikorni.
Votne, Vatnar, dativ Vçtnum, af vahl. vand, indsjø. Har navn
efter det lille Seimsvatn.
Seim, Sei mr, sammendraget af S(æh)eimr. Sjogaarden, som er
sammensat af sær, sjø, med heimr.
Gaarden Seim var kongsgaard i Harald Haarfagres og efter
mænds tid. Da Haakon Adelstensfostre var blevet dødelig saaret
i slaget paa Fitje og var afgaaet ved døden paa den saakaldte
Haakonsheller (gaarden Helleren i Askøen herred paa halvøen
syd for Bergen), blev han altsaa efter traditionen jordet her i den
saakaldte kongshaug. Efter reformationen tilhørte gaarden den
rige magnat Krik Ottessøn Rosenkrands, der var befalingsmand
over Bergenhus len 1560 — 68 og døde som dansk rigsraad 1575.
Fra ham gik gaarden over til datteren Anna Eriksdatter
Rosenkrands († 1618), der var gift med Frans Ranzow, og derefter til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
