Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEIU.O HEKKED.
631
Gaarde i Herlø herred.
Landsvik, gammel form Landsvik. Iste led er vel land i
betydningen jordeiendom.
Landsvik, gaards-nr. 10, bruks-nr. 18, af skyld 3.13 markT
havde i 1907 i udsæd 2 hl. havre, 8.5 hl. poteter og 9
fiugt-træer. Husdyr: 1 hest, 7 storfæ, 22 faar og 8 svin.
Gaarden havde 11.5 maal dyrket jord og 58.5 maal
naturlig eng.
Herlø, Herdia. Navnets mulige betydning er omtalt under
herredsnavnet.
Herlø, gaards-nr. 15, brugs-nr. 1, af skyld 28.53 mark,
havde i 1907 i udsæd 2 hl. byg. 7.3 hl. havre, 12 hl. poteter,
1.9 hl. til grønfoder, 6 maal turnips, 13 frugttræer. Husdyr:
3 heste, 24 storfæ, 2 svin og 15 høns.
Gaarden havde 86 maal dyrket jord og 202 maal
naturlig eng.
Paa Herlø gaard boede i begyndelsen af det 12te
aarhundrede Einar Paalssøn (Laxa-Paals søn). Han faldt med kong
Sigurd Haraldsson, da han i Bergen dræbtes i kampen med
Gregorius Dagssøn 1155. Senere blev gaarden kronens eiendom
og henlagdes ved resolution af 15de april 1597 som avlsgaard
under Bergenhus slot og brugtes af befalingsmanden dersteds. I
1662 fik daværende lagmand i gulathingslagen Hans Hanssøn
Smith (senere Lillienskiold) skjøde paa gaarden. I aaret 1682
kom gaarden ved mageskifte i kancelliraad og amtmand over
Romsdals amt Jonas Lillienskiolds eie og fik adelig sædegaards
rettigheder. Efter hans enke, Sidsel Kaas’s død, gik gaarden
over til svigersønnen Morten Svanenhjelm og senere til en anden
af hans svigersønner, kommerceraad Johan Lausen. Aar 1771
eiedes gaarden af krigsassessor Gerhard Heiberg Falch. Fra
dennes enke gik den endelig i 1790 over til kancelliassessor
Conrad Arnzen Krüger, der solgte den i begyndelsen af forrige
aarhundrede. Dermed tabte gaarden sine adelige privilegier. I
1830 eiedes gaarden af Johan Konow.
Den nuværende hovedbygning er bygget i slutningen af det
18de aarhundrede af kancelliassessor Krüger. 1 haven er der
plantet gran, bøk og andre træer, bl. a. et mægtigt asketræ; de
trives godt, tiltrods for at øen ligger saa nær havet. Forhen
var der talrige svære træer.
Herlø er oftere nævnt i middelalderen. Herløvær (fordum
Heröluver) omtales ved flere ledigheder i vor ældre historie ;
saaledes seilede kong Haakon Haakonssøn paa toget til Skotland med
sin flaade, efterat den havde ligget i Eidsvaag, til Herdlnver 1263.
I 1139 plyndrede Sigurd Slembedegv gaarden Herlø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
