Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700
SONDRE HERGENHUS AMT
x tages i betydning: kvægbesætning, baskap; navnet betegner da
stedet som oprindelig anvendt t’,1 havnegang. Kanske dog af
büö, bod, bragt, oui høbod eller sæterbod.
Kjelstrømmeii, Keilustraumr, egentlig navn paa strømmen
mellem Hakøen og Ulvøen.
Ulvørn, Ulføy, af dyrenavnet ulfr.
Hjartaas, Hjartäss, sandsynlig af dyrenavnet Jijçrlr. Der har
været hjort paa Fosenøen endnu i 1880-aarene.
Førland, Fyriland, sammensat med fyri, sted bevokset
med furu.
Fesøen, særskilt o. Navnet er ikke fundet andetsteds. 1ste
led kunde efter formen være oldnorsk fis-, folkesprogets fis-,
som forekommer i mange sammensætninger brugt om noget
værdiløst, ubetydeligt, upaalidelige
Strømme, Straumr, dativ Slraumi, ligger paa Radoen ved
sundet (strømmen; mellem denne ø og Fosenøen.
Kolsliaugen. Stedet har navn efter en afrundet kollet haug.
Austreim, Austreimr, Østgaarden.
Skraahaugen, skal ligge skraat i forhold til andre hauger.
Neset (Lagmandsneset) maa have været eiet af en lagmand.
Bergsvik, Berulfsvik (Bergulfsvik), af mandsnavnet Berulfr.
Lerøen, Ljefirøy. Øen kau siges at daune ligesom et gjærde
foran Bergsvik.
Dyrnes, sammensat med dyr, her vel hjort.
Rebnor, Rifnör, af rif, rev, langstrakt grund i vand, og nor,
sammenknibning af fjord eller vandløb.
Øksnes, Oxanes, af dyrenavnet oxi, her sandsynlig brugt som
skjærnavn.
Børillen, vel Berçld, dannet af den stamme herald-, som
haves i folkesprogets børald, børild, sideform til folkesprogets
byrel, hank at bære med, f. eks. paa en kiste (af oldnorsk byrilt).
Er en egen ø, som er langstrakt og har en eiendommelig
tvedelt form, idet en lang og smal vaag, Kløften, gjennemskjærer
den næsten i hele dens længde. Øen har saaledes stor lighed
med en «byrel», og dens navn forklares af egnens befolkning
ligefrem som «byrelen».
Krossøen, Krossøy, af kross, kors.
Sæverøen, Sævarøy, af sær, sjø. Udenfor nordvestspidsen af
Fosenøen, dog dækket mod havet af endel mindre oer.
Liongsvaag kaldes Varden. Det kunde ligge nær at formode,
at den høide, som nu forudsættes af daglignavnet Varden
engang har hedt Rogn.
Huse, Hus, eller Husar, flertal. Navnet betegner vel stedet
som den ældste bebyggelse paa Fedje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
