Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASFJORDEN HERRED. 719
Tverbjør, Pverberg, af [tverr, tver, og berg, der senere synes
ombyttet med bjprg. Ovenfor gaardeu er et berg, som ligger
paatvers i dalen og deler denne i den bredere dal, hvor
Haukeland ligger, og det mindre, trange dalføre,’som fortsætter
hoveddalens retning opover, og i hvis nederste del Kjettelaed ligger.
Haukeland, Haukaland eller Haukuland, sammensat med et
elvenavn Hauka.
Kjetteland kunde efter formen være Kettuland, sammensat
med et elvenavn Ketta, Katelven, af kçttr, dog maaske oprindelig
Ketilsland, sammensat med mandsnavnet Ketill.
Stegalvik, Stigalvik, synes at være sammensat med et
adjektiv stigall, steil. Navnet har udentvivl hensyn til, at gaarden
ligger i en overordentlig bråt skraaning.
Oldfund i Masfjorden herred:
Stenalder..........2
Broncealder.........0
Ældre jernalder........2
Yngre jernalder................1
Ialt 5
Fra stenalderen kjendes i dette herred fund fra Anvik:
et flintspyd; fra Haugsdal: en slibesten.
Fra ældre jernalder: paa Soleim en haug med stort grav
kammer, hvori: sverd, spyd, skjoldbule, øks, hank, glasperle,
slibesten af kvarts og oval sten med slidspor; paa Nordre
Kringe i Raunejiaugen med hellekiste: beltebeslag og rembeslag
af bronce, sn.eldehjul og kljaasten.
En mandsgrav fra yngre jernalder paa Store Slidre er før
omtalt (bind I, pag. 946).
Masfjorden kirke svarer her til Sandnes kirke.
Kirken omtales af Munch som middelaldersk, men omtales ikke
i noget skrift eller diplom fra denne tid. Det er vistnok
sandsynlig, at der i et saa vidt stort bygdelag som Masfjordens har
været kirke i middelalderen. Den er dog ikke omtalt før i 17de
aarhundrede. En til Bergens muserim indsendt døbeskaal er fra
middelalderen. I 1686 og 1722 beskrives kirken som en liden
tømmerbygning med et firkantet taarn og et vaabenhus af stav.
Ny kirke blev bygget i 1846. Den er lav, enskibet, med
tøndehvælv. Kirken er hvidmalet udvendig, men indersiden af
væggene er umalede. Kirken giver i det hele et tarveligt
indtryk. Den har 380 siddepladse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
