Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
SONDR H BERGENHIS AMT.
Præstegaarden. Gaardens gamle navn har vistnok været Odda
og har vistnok givet herredet navn.
Oppeiin, l’ppermr, den høie gaard.
Bustetun. Buste- bruges om visse bustede planter. Sidste
led er tun. her om et brug i en gaard.
Rymbil. Rymbil er navn paa et lidet rundt tjern.
Tokeim, ßokeimr, sammensat med heimr og vistnok et
elvenavn
Aapaaldo, Apaldrar, flertal af apaldr, vildæbletræ.
I)igrenes, Di f/r anes, det brede, svære nes.
Digrenes led stor skade ved skred i 1742. 4 skred havde
gaaet over gaarden og borttaget skog, jord o. s. v. Kom der et
lignende, vilde det være at befrygte, at gaarden rent vilde
lægges ode. Der vaj- gaaet tabt foder for 10—12 kjør.
Skatteskylden nedsattes fra 3 løber til 1 løb 2 pd. 6 Forbi gaarden
gaar der en elv, som om sommeren er temmelig vandrig. Den
kommer fra Lausevatn, som ligger opunder og inde i fonnen,
som kalver i det. Stundom lægger en saadan større iskalv sig
i elveosen og tilstænger lobet. Vandet dæmmes derved op, indtil
det sterke tryk bryder dæmningen og vandmassen strømmer
nedover, sopende med sig jord, sten, træer o. s. v. Et saadant
skred eller elvebrud indtraf her den 19de februar 1849, hvorved
gaarden blev udsat for stor fare. Et hus blev revet med
og begravet i sne- og vandmassen, og 3 kvinder blev udgravet
levende.
Kvitne, Kripnir, flertal, dativ Kvipnum. Navnet udtales med
-tv ; i pn- er vel et t indskudt, hvorpaa p er faldt bort. Kripnir
er vistnok at sammenligne med Kvikne, der fiudes som
sognenavn paa to steder, i Gudbrandsdalen og i Østerdalen. Kvipnir
kan mulig være en gammel sideform til Kviknir og ligesom dette
uavn staa i forbindelse med kvikr, levende. Kvipnir har som
navn paa de to gaarde paa Voss snarest hensyn til, at disse
er drivende, «fljote», gaarde, hvor udsæden tidlig modnes. Det
samme er vistnok tilfældet ved Saakvitne i Granvin, der
sandsynlig er sammensat med sdÖ, udsæd, og vel tillige ved Kvitne
i Ullensvang. Da Ukvitne ikke skal være nogen «fljot» gaard,
tør man maaske gjette paa en oprindelig fojjm I kvipnir,
sammensat med det negtende ü-, som giver navnet en betydning modsat
den, som Kvipnir har.
Aase, Å ss, dativ Asi.
Skjeldviken, Skjaldvik. Skjald- er stammen i ordet skjçldr,
skjold, der her synes at være brugt om det høie og brede fjeld
udenfor gaardene, hvis omrids seet fra fjorden ’har stor lighed
med den øvre halvdel af et rundt skjold. Skjeldviken er vel
forkortet sammensætning for Skjeldaasviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
