Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
leiksbuvatn i Rauland deler dalen sig. I den nordlige dal
ligger de betydelige vande Sandvatn, Ovre og Nedre Krokevatn,
Kvenn-sjfi og Intleosvatn. Dalen fortsætter mellem Lille Koll og
Vasdals-eggen, som gjennemstrømmes af Store Kvenno, som kommer fra
Store Holmevatn.
En sidedal af dette dalføre er Litleosvatns og Litleoselvens dal
østenfor Store Koll. Ved et skar staar dette i forbindelse med
Grønos dal.
Det andet dalføre er Bjørnevatns dal eller Bjørnebotn, hvilken
dal gaar over vandene Sigridkjønn, 1 281 m. o. h., Ovre
Bjørnevatn, 1 127 m. o. h., Nedre Bjørnevatn og Jakobsvatn.
Veigdalen har en række sidedale i Ullensvang herreds
nordre del i en strækning mellem Kinservik herred i vest og
Eidfjord i øst. Nordligst ligger Langevatns dal, som fra Vivelien
i Eidfjord gaar sydvestover om Store Yivovatn og ind i Kinservik
herred. Fra Store Vivovatns nordvestende gaar en dal
nordvestover langs herredsgrændsen op til Vasdalsvotn.
Nordenfor Vasdalsvøtn og Store Vivovatn ligger toppene
Ojeiteryggen, Blyberget og Vihellerhamrene.
Længere syd gaar Finnebuelvens dal vestover og ender i
Beisebotn. 1 dette dalføre ligger flere stoler som Langedalen,
Veigstøleu, Vatneli, Finnebu, Fagerdal og Peisebotn. Paa
nordsiden af dalforet ligger høiderue Finnebubjørnen og
Fagerdals-bjørnen og paa sydsiden Fagerlibjørnen.
Fra østsiden af Finnebuvatn gaar Vierdalen mod syd i
samme retning som Grønos dal; den deler sig i flere arme,
hvoraf nogle taber sig under Haarteigen.
En af sidedalene gaar vestover om Bersavikvatn og taber sig
mod Kinsokvolvsvatn.
Paa østsiden av Veig gaar Lanyevaselvens dal ind i Eidfjord
herred.
Mellem Nonskarvøtn og Ovnkjelvatn i vest og Grønos
dal-fore i øst og Bersavikvatn i nord ligger en strækning af Vidden,
hvis høieste del er Hardangerviddens mest bekjendte top
Haarteigen. Denne ligger som en hat paa fjeldmarken og sees viden
om fra alle kanter. Dens høide er 1 689 m. Rundt omkring
den egentlige top ligger en lavere strækning, ca. 1400 m. høi,
og kaldes Heiene (Hæene) med forskjellige særskilte navne. Over
denne lavere strækning hæver sig Haarteigens top med steile
sider omkring 300 m. En bråt ur og en snefyldt kløft fører op
til en afsats, som gaar rundt toppen og fører op. Fra toppen er
udsigt over et vildt og ode landskab. I forsænkningerne ligger
fonner.
Andre toppe paa denne del af Vidden er Solnut, 1 343
m. høi, nordenfor Haarteigen ; Skinfjeld, Nasenuten, Langnuen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
