Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULLENSVANG HERRED.
771
Grøndalshei paa østsiden mod Veig og Grøno; Bækhellernuterne
og Oddvørevarden paa sydsiden og Skaalsnuten paa vestsiden,
1457 m. høi.
Indimellem disse toppe gaar en række mindre dalsøk, og
her har de store elve Kv enno t Veig, Kinso og Ringedalselven (Tysso)
sine øverste kilder.
Sydligere, noget søndenfor Haarteigen paa grændsen mod ’
Odda ligger fjeldstrækningen Koll med Store Koll og Litle Koll.
I vest begrændset af Grønø, i nord af Olavsdal og
Nord-mandslaagen, i syd af Kvennos dalføre, og i øst af amtsgrændsen
ligger en række fjeldtoppe, som Holken, Øisteinsbunut, Grytehorgen,
Fløitenuten, Venaheia, Dimmedalsheia, Brakanuten, Holberget,
Blaa-nuten, Lakedalsnuterne, Hellenuterne, Krokevasakslen og
Valgars-nuten m. fl.
Af dalfører paa denne strækning er før nævnt de nordfra
kommende to Lakedale samt Bessos dalføre.
Fra syd, fra Kvenno, gaar ved Skytterfossen en dal mod
nord mellem Brakanuten og Dimmedalsheia. Her ligger en
række vande, Gulleikskjønnene m. fl.
Mellem Kvennos dal i nord og Bjønnos dal i syd ligger en
strækning, som paa kartet er benævnt Laagefjelcl, men som
sædvanlig kaldes Laaven. Det er jevnt og fladt, og det er vel af
denne grund, at det har faaet sit navn, «som eit laavegolv .
Sydøstligst i herredet langs grændsen mod Røldal herred
ligger en række toppe. Længst i vest:
Belganuten, 1 567 m. høi, derpaa Grasnuten, 1 502 m.,
Bjørneskallen, 1 537 m., Buernuten (Hellenuten), 1 559 m., Sandviknuten,
1 361 m. høi, Eltarnuten, Bjørnebunuteme, Svervenuten, Brasfetnuten
og Uranuten.
I den sydøstligste del af herredet, omkring Kvennos dal, er
der store flade strækninger med mange betydelige vande og dale,
som bliver trangere og vildere ind paa fjeldet. Her er
udmærkede beiter og flere sætre, som Bjørnebotu, Krokevashallet,
Hansbu, Belabotn, Briskebu, Kortmark, Litleos m. fl. Den lange
vei gjør, at man nu har opgivet dem som egentlige støler. De
bruges nu som gjete- eller sauestøler eller som fælægre.
Nymaalte t r i go no m e tr i s ke punkter i Ullensvang herred :
M. o. h.
Haarteigen......... 1 690.7
Evig is og sne i Odda, Kinservik og Ullensvang:
Del af Dyrafonn .... 1.3 km.2
Torsnnt....... 8.3 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
