Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
SØNDKE KEKGENHL’S AMT
setr, bosted, synes paa grund af de gamle former at maatte
skilles fra Røy r setr, som dog nu udtales ligedan. Her kunde det
ligge nær at forklare Reid- som reiör- = greiÖr, grei, som ikke
volder vanskelighed. Den gamle kløvvei til Jondal tager op her.
Reiösetr maa derfor kunne indeholde oldnorsk reiö, ridning, her
vel i betydning «vei».
Reisæter, gaards-nr. 53, brugs-nr. 5, af skyld 7.01 mark,
havde i 1907 i udsæd 0.5 hl. byg og 6 hl. poteter. Husdyr:
1 hest,’ 11 storfæ, 31 faar og 1 svin.
Gaarden havde 30 maal dyrket jord og 65 maal
naturlig eng.
Aga, Agi, dativ Aga, kjendes ogsaa som navn paa en ø i
Fitjar. Det er neppe samme ord som agi, frygt, skræk, her i
Ullensvang sigtende til sne- og stenskred. Bedre vilde det vistnok
være at tænke paa slægtskab med egg, eg (paa et skjærende
redskab) og çgn, avne. Agi maatte efter denne forklaring vel
egentlig betegne noget spidst eller fremstikkende. En saadan
betydning turde man vistnok søge i Aga i Fitjar, da denne ø mod
nord ender i et «pidst nes, og muligens ogsaa i gaardnavnet i
Ullensvang ; nordenfor gaarden er der et temmelig langt
fremstikkende, dog ikke synderlig spidst nes (Aganes). Denne forklaring
er tvivlsom. Agi kunde oprindelig betyde beite, eng, idet det
kunde være beslægtet med æja, at lade græsse, og agn,
lokkemad.
Aga, gaards-nr. 64, brugs-nr. 6, af skyld 8.92 mark, havde
i 1907 i udsæd 2 hl. byg, 10 hl. poteter, 0.3 maal turnips og
550 frugttræer. Husdyr: 2 heste, 12 storfæ, 45 faar, 3 svin
og 6 høns. ’
Gaarden havde 65.4 maal dyrket jord, 60 maal naturlig
eng, 30 maal udslaatter, 150 maal havn med skogbestand og
10 maal skogmark.
Paa Aga boede i det 13de aarhundredes sidste halvdel
Gula-things lagmand hr. Sigurd, der var medlem af rigsraadet i kong
Erik Magnussøns mindreaarigheds tid. Hans navn forekommer i
breve fra 1293 og følgende aar. Gaarden er bekjendt for sine
frugthaver, der vistnok er af meget betydelig ælde. 1 den sidste
tredjedel af forrige aarhundrede udførte Thormod Aga æbler til
England. En fortrinlig æblesort, der først blev opelsket af
stor-thingsmand Johannes Aga, har faaet navn efter gaarden. Paa
Aga boede storthingsmand Johannes Johannessen Aga. Han
nedstammede paa mødrene side fra Kristofer Throndssøn Rustung.
Paa gaarden er der en gammel stue af svært tømmer, som
neppe kan være opført senere end 1250. Paa gaarden stod der
et huskapel, reist af stavverk. Dette var bygget omtrent i
midten af det 13de aarhundrede og blev nedrevet i 1811.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
