Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.LKXSVANG HERRED.
785
Gaar d navne i Ullensvang herred :
Maage, gammel form Maga, dativ Mggu. Enestaaende navn.
Mulig er Maga et gammelt, ellers ukjendt ord med betydningen
slette, flade, beslægtet med mor, mo. Gaardens eiendom danner
en stor, jevn strækning, som her i Ullensvang i størrelse kun
kan sammenlignes med den (lidt heldende) flade, hvorefter Aga
mulig har navn.
Lindvik, Lindvik eller Lindivik, sammensat med trænavnet
lind eller det deraf afledede lindi, sted, bevokset med lind.
Gjertveit, Geirpveit, kan ikke være sammensat med
mauds-navnet Geiri, men Iste led er vel geirr, spyd. Gaarden ligger
paa et i Sørfjorden udstikkende nes.
Skarveteigen, af skarv, nøgeu klippe, hvorpaa intet vokser.
Maakestad, Mokastaöir, forklares af et elvenavn Mok- (i
genitiv vel Mokar-), beslægtet med moka, skufle, kaste tilside, og med
folkesprogets mok, sammenskuffet dynge, møg, og mauk, Suppe,
blanding, røre. Med de gamle former stemmer det dog bedre
at forstaa Iste led som et maudstilnavn Moki, dannet af den
nævnte stamme mok-,
Kvæstad, Kvæöustaöir, af elvenavn Kvæda.
Kambestad, Kambastaöir, er vel af forklare af et
maudstilnavn Kambi, han med kammen.
Naa, store og lille, Knüi, dativ Knua, knoe, fingerled, her brugt
om en fjeldknold ovenfor gaarden. Knita er sammendraget til
nu-tidsformen Naa.
Naa hører til de bedste frugtgaarde og har været det i
længere tid. Baade jordbuud og klima er lige gunstige. Gaarden
danner midtpunktet i den vakre frugtbare Vikebygd, som hører
til de bedste frugtbygder. Naturen er storartet.
Aakre, Akr, dativ A kr i.
Skaaltveit, Skalaßveit, af skåli og //veit.
Kraakevik, Kråkuvtk, af fuglenavnet kråka.
Rogde, RçgÖar, flertal, dativ Rçgöum, maaske af elveuavn
Rogöa.
Rogdeberg, Rçgöaberg, sammensat med Rogde.
Vilure, Viluröir, flertal, sammensat med urö, ur. 1ste led
kan være en stamme vil-, rimeligvis med betydningen : behagelig,
efter ønske, som har overflod.
Jaastad, indre og ytre, Jästaöir, kan efter de gamle
skriftformer neppe være sammendraget af JdarsstaÖir, hvor 1ste led
vilde være mandsnavnet Jöarr.
Brandstveit, maaske BrandsJ/veit, sammensat af mandsnavnet
Brandr og Jjveit, kan og forklares af brandr, brænding, sted,
ryddet ved brænding.
Haustveit, Hausa/tveit, hvis sidste led er [tveit, er vel
samso — Sondre Bergenims amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
