- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
798

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

798

SONDRE RERGE.NHUS AMT.

hvor de gode fiskevande findes. Fiskevande er Grytingvatn,
Komle-vatn (Vines sæterstøl) og Vatnesætervatn (Ringøies støl).

Paa herredets høitliggende vande lægger isen sig i oktober
—november, gaar op i mai—juni.

Kyst. Der er nogle bugter i herredet: Alsaakerbugten ligger
mellem Ytre og Inde Alsaaker, Lussandbugten ved Lussand,
Kvan-dalsbuglen ved Kvandal, Tjoflaatbugten under Oksen, Djønnebugten i
Eidfjorden, bugten ved Aakre, bugten ved Ringøie, og
Kinservik-bugten gaar ind til Kinservik.

En del nes stikker ud i fjorden, som: Vines, neset ved
Hesthammer, ofte kaldt «Steinkrossen», Tingnes ved Utne og Trones
lidt længere ind.

Paa den anden side af fjorden er neset indenfor Kaustflaat,
hvor Granvinfjorden gaar ind, Slettenes ved gaarden Ulgenes,
ßusnes ved gaarden Bu, Sengjanes mellem Tveisme og Ringoie,
Kirkenes, hvor bugten gaar ind til Kinservik, og Krossane.s paa
den anden side.

Øer og skjær mangler saagodtsom ganske; der er nogle faa
fluer, som ligger nær ved land, saaledes Skottefluen i Kinservik
straks ud for nøstene.

Der er nogle havne, men de fleste er smaa.

I Kinservik er der en taalelig god havn; ligesaa ved Bingøie,
Bjotveit og Djonne’, men de er ikke sikre. Ved Hesthammer er
der en god, men liden havn.

Herredets fjorde fryser ikke.

Det almindelige jordsmon i herredet er aur og saud,
tildels ler- og mnldholdig jord med sten.

Paa Djøunesiden er jorden lerholdig. Paa Utnesiden, Vines,
Lotestranden, Nerstranden (mellem Lofthus og Huse) er
sandblandet muldjord (skredjord) hyppig. Paa gaardene Bu (mod
Eidfjord) er der myrjord.

Hvorledes arealet er udnyttet i Kinservik, Ullensvang og
Odda herreder er angivet under Ullensvang herred.

Kornet fryser ikke.

Sneen gaar i bygden bort i marts—april.

Schnabel beretter i sin beskrivelse af Hardanger, at paa
gaarden Lussand i Kinservik sogn skal kornet kun ligge to
maaneder i jorden.

Vaaronnen begynder i første halvdel af mai.

Slaatten begynder ved St. Hans og varer til den sene høst,
idet man holder paa i udslaatterne, saa længe det gaar an.

Bygget skjæres i begyndelsen af august, havren i slutningen
af samme maaned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free