- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
799

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KINSERVIK HERRED.

799

Paa gaarden Bu er der en udyrket myr paa 62 maal. Der
er i det hele lidet dyrkbart, men uopdyrket land i herredet.

Frugtavl. Frugtavlen er af meget stor betydning for de
fleste gaarde og har været drevet Jænge. Der dyrkes æbler,
pærer, plommer og morelier. Tiltrods for at gaardene i herredet
er smaa, ulændte og tungvindt« i drift, er der almindelig
velstand. Paa de fleste gaarde skyldes dette frugtavlen.
Forsendelsen af frugt begynder allerede i slutningen af juni — tidlige
morelier — og varer til den sene høst. Frugtkjeldere for
opbevaring af vinterfrugt har været lidet anvendt. Nu er der
anlagt et frugtkjøleri paa Djønne for at holde frugten frisk udover
vinteren. Derved vil salgssæsonen forlænges.

Der er liden dyrkning af grønsager. En aarsak hertil er,
at jordsmonnet paa de fleste steder er tørt. Men mest skyldes
det, at frugtavlen har optaget alles interesser. Denne falder
let-vindtere og kræver mindre arbeide. Paa Lotestranden er man
begyndt med grønsagsdyrkning. Naar nu de store industrianlæg
i Indre Hardanger kommer istand, antages dyrkningen af
grønsager at ville tiltage i høi grad.

Fra gaardene Bu, Ringøie, Djønne og Ligenes sælges der
ikke saa lidet blaabær og tyttebær.

Tang til gjødsel samles ikke.

Havnegangene er nogenlunde gode, men kun til
vaar-og høstbrug. Alle er henvist til sæterdrift.

Paa Folgefonnsiden er fjeldbeiterne middels gode. Disse
gaarde fører som regel sine kreaturer til Eidfjord om sommeren
og leier beite for dem paa Hardangervidden. Det samme er
tilfældet paa den anden side af fjorden (Tjoflaat, Djønne).

Paa Tjoflaatsiden (fjordens nordre side) er udmærkede
sauebeiter.

Gaardene paa Kinserviksiden har udmærkede fjeldbeiter. De
havner inde mod Vivelien paa Hardangervidden og steller sine
kreaturer selv.

Husdyrhold og fjærfæ i Kinservik, Ullensvang og Odda er
angivet under Ullensvang herred.

Kvægracen i herredet er overveiende telemarkskvæg.

Der avles heste til eget brug, intet væsentlig til salg.

I Kinservik er to meierier, Grimo meieri og Lotestrandens
meieri.

Husflid. Arbeide med træskjæring har staaet høit i
Kinservik. Dette skyldes især træskjærer Lars Kinservik, som optog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free