Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 212
SONDRE BERGENHUS AMT.
B e b y g n i n g. Kinservik herreds bebygning af gaarde ligger
næsten udelukkende langs fjorden.
Gaarde i Kinservik herred.
Aarekvaale. Navnet kan maaske forklares som Arhvått af ä
genitivt år), aa, og hvdll, isoleret, helst rundagtig høide.
Aarekvaale, gaards-nr. 99, brugs-nr. 5, af skyld 6.95 mqrk,
havde i 1907 i udsæd 0.4 hl byg, 6 hl. poteter, 1 maal turnips,
300 frugtræer Husdyr: 1 hest, 6 storfæ, 36 faar, 2 svin,
8 hons.
Gaarden havde 14 maal dyrket jord, 20 maal naturlig eng,
50 maal udslaatter, 60 maal havn med skogbestand. Til gaarden
hørte 2 sætre.
Langesæter, indre og ytre, Langasetr. af adjektiv langr og setr,
bosted, sigtende til jordveiens langstrakte form.
Langesæter, ytre, gaards-nr. 102, brugs-nr. 2, af skyld 7.18
mark, havde i 1907 i udsæd 0.3 hl. byg, 5 hl. poteter, 1000
frugttræer. Husdyr 1 hest, 8 kjør, 12 faar, 1 gjet, 1 svin,
3 høns.
Gaarden havde 13.5 maal dyrket jord. 37 maal naturlig eng,
50 maal udslaatter. 80 maal havn med skogbestand, 50 maal
skogmark.
Alsaaker, indre og ytre, gammel form Almsakr, af akr, og
trænavnet altnr, altn.
Alsaaker, ytre, gaards-nr. 114, brugs-nr. 1, af skyld 7.43 mark,
havde i 1907 i udsæd 1.2 hl. byg, 8 hl. poteter, 1 maal turnips,
250 frugttræer Husdyr: 1 hest, 7 storfæ, 35 faar, 2 gjeter,
2 svin.
Gaarden havde 27 maal dyrket jord, 10 maal naturlig eng,
~>0 maal fjeldslaatter, 150 maal skogmark. Til gaarden hørte
1 sæter.
Tjoflaat, i’jöÖaflår, flertal, sammensat med flå, en liden afsats.
Hade i en fjeldside, hvilket ord senere vel ved indvirkning fra
den nærliggende gaard Naustflaat er ombyttet med -flaat. 1ste
led er fijöö, folk. Navnet kan betyde folkefladerne, d. e. fladerne,
hvor folk fra forskjellige laudskaber — dette synes at være
udtrykt ved flertalsformen Pjööa- — samles paa thinge. Rimeligvis
har her været thingsted for et større distrikt. Traditionen
fortæller, at der ligeoverfor Tjoflaat, ved Utne, har været thingsted
for Hardanger. Hvis.dette er rigtigt, har man vel paa det sidste
sted eu fortsættelse af det ældgamle thing paa Tjoflaat, som af
en eller anden ukjendt grund er blevet flyttet over til den anden
side af fjorden.
Tjoflaat. gaards-nr. 123, brugs-nr. 1, af skyld 10.03 mark,
havde i 1907 i udsæd 2 hl. byg, 5 hl. poteter, 1 maal turnips.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
