- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
828

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

828

SØNDRE HERGENHL’S AMT.

ei heller behover man, som Hansteen, at frygte for at blive
væltet ud over stupet ved Voringsfossen af ledsagerne, forat disse
kan bemægtige sig pengesækken.

Maabøgallerne, ligesom en senere sti opover Dalsberget, er
nu afløst af et pragtfuldt og mærkværdigt veianlæg, som fra
Eidfjord forer gjennem Maabødalen forbi Voringsfossen til gaarden
Garen, og som skal fortsætte til gaarden Maurset.

Nogen færdsel har der været over vidden i ældre tid.

Saalænge Valdres og Hallingdal i middelalderen hørte til
Stavanger stift, maatte stavangerbisperue, naar de skulde visitere,
reise gjennem Eidfjord over vidden.

Erkebiskop Erik Valkendorf og Kristian II har vistnok reist
denne vei 1507, og naar man læser Johan Svanings historie
Christierns secundus» 1658, faar man det indtryk, at deres
reiser har foregaaet over vidden. Det heder, at Europa ikke
antages at have en længere og mere udstrakt ørken end denne.

Der er ogsaa, efter sognepræst Olafsen, et sagn om, at
Kristian II skal have reist gjennem Eidfjord, og det vilde være
besynderligt, at et saadant sagn skulde opstaa i denne afsides bygd
uden grund.

Ulrik Fredrik Gyldenløve reiste i 1667 over fjeldet fra
Hallingdal til Eidfjord, og der er en sten paa fjeldet i Simadalen,
hvor sagnet vil vide, at han hvilede.

Efter den trykte matrikelfortegnelse at 1ste jyli 1906 havde
Eidfjord herred 272 matrikulerede brug med samlet skyld
260.25 mark eller en gjennemsnitsskyld af 0.96 mark.

Gjennemsnitsprisen pr. skyldmark i herredet var
i 1912—16 2587 kr.

De særskilt skyldsatte eiendomme var i 1910 297. Antallet
af jordbrug og jordlodder, særskilt skyldsatte, var efter
jordbrugstællingen i 1907 140, med matrikelskyld 245 mark. eller
1.75 mark pr. brug. Desuden var der 39 ikke særskilt
skyldsatte jordbrug og jordlodder, tilsammen 179.

Efter arealet af den dyrkede jord fordelte de særskilt
skyldsatte brug sig saaledes i 1907:

Brug uden dyrket jord..............15

» med indtil 5 maal dyrket jord . . 55

» » 5.1*— 10 » » » . . 30

» » 10.1— 20 » » » . . 20

» » 20.1— 50 » » » . . 17

» » 50.1 —100 » » » . . 3

Tilsammen 140

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free