- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
829

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ÉIDK.IORD HERRED.

829

Gaarde i Eidfjord herred :

Lægreid, gammel form Lægreid, sammensat med komparativen
lægr i, af lagr, lav, betyder: den lavest liggende af de to
Eid-gaarde, saaledes benævnt i modsætning til Hcereid, der er
sammensat med komparativen hæri, høiere. Begge gaarde ligger paa
eidet, eid, mellem Eidfjordvatn og fjorden, hvilken strækning har
været kaldt Eidar. Rimeligvis har denne strækning oprindelig
udgjort en enkelt gaard, hvoraf Lægreid og Hæreid er fremkomne
ved deling.

Lægreid med Bjoreidalen, gaards-nr. 5, brugs-nr. 3 og
gaards-nr. 20, brugs-nr. 3, af samlet skyld 6.22 mark, havde i 1907 i
udsæd 1.5 hl. byg, 2.5 hl. havre, 8.4 hl. poteter, 3 maal turnips
■og 50 frugttræer. Husdyr: 3 heste, 8 storfæ, 26 faar, 11 gjeter,
3 svin og 6 høns.

Gaarden liavde 65 maal dyrket jord, 10 maal naturlig eng,
20 maal udslaatter, 50 maal havn med skogbestand og 100 maal
skogmark.

Til gaarden hørte 2 sætre.

Lægreid i Eidfjord eiedes i sin tid af fru Karen Mouat, som
synes at have faaet den ophøiet til adelig sædegaard. Dette
varede imidlertid kun en kort tid. Den kom senere i
Galtunger-nes besiddelse og gik med Laurits Galtungs datter, Katrina
Hel-vig, over til presten Anders Rieber og deres efterkommere.

Et brug af gaarden har fra gammel tid af været
præstegaard, og her boede præsten til 1688. Kirken er bygget paa
præstegaardens grund.

Garatun, Gardatün, sammensat med g ar dr, her vel i
betydningen : gjærde.

Garatun, gaards-nr., 12, brugs-nr. 2, af skyld 5.22 mark,
havde i 1907 i udsæd 0.2 hl. rug, 1.4 hl. byg, 1.4 hl. havre,
9.6 hl. poteter, 0.7 maal turnips og 200 frugttræer. Husdyr: 1
hest, 16 storfæ, 19 faar og 4 svin.

Gaarden havde 48 maal dyrket jord, 4 maal naturlig eng,
80 maal udslaatter, 4 maal fjeldslaatter, 30 maal havn med
skogbestand og 50 maal skogmark.

Til gaarden hørte 1 sæter.

Garatun, gaards-nr. 12, 11 og 20, brugs-nr. 1, 3 og 2, af
samlet skyld 4.84 mark, havde i 1907 i udsæd 0.5 hl. rug, 1.5
hl. havre, 4 hl. poteter og 4 maal turnips. Husdyr: 1 hest, 11
storfæ, 27 faar, 4 gjeter, 2 svin og 125 rensdjrr.

Gaarden havde 91.5 maal dyrket jord, 50 maal havn uden
skogbestand, 80 maal havn med skogbestand og 40 maal
skogmark.

Til gaarden hørte 2 sætre.

Garen med stolerne Krosdalen og Trerlien, gaards-nr. 17,
brugs-t

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free