Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
400 maal havn med skogbestand og 400 maal skogmark. Til
gaarden hørte 2 sætre.
I slutningen af det 18de aarhundrede boede paa Hjeltnes
Kristofer Sjurdssøn Hjeltnes. Han virkede for træplantninger,
biavl og potetdyrkning. Han stiftede i 1783 to smaa
kornmagasiner for Kinservik og Granvin.
Lekve, nedre og øvre, Leikvin, Løykvin, sammensat af leikr,
leg, og vin, samlingsplads for leg.
Lekve, øvre, gaards-nr. 50, brugs-nr. 4, af skyld 9.93 mark,
havde i 19<’7 i udsæd 9 hl. poteter, 1 maal tnrnips, 0.5 maal
rodvækster paa ager og 150 frugttræer. Husdyr: 2 heste,
9 storfæ, 18 faar, 5 gjeter og 2 svin.
Gaarden havde 34.5 maal dyrket jord, 50 maal naturlig
eng. 250 maal havn med skogbestand og 250 maal skogmark.
Til gaarden hørte 1 sæter.
Spaaneim, Spän(h)eimr, sammensat med heimr. 1ste led er
spån il, som i oldnorsk bruges i mange forskjellige betydninger:
spaan, tagspaan, en af træskiverne i sverdskeden, ske. Det har
vistnok hensyn til noget ved den lokale situation, men dets
anvendelse her kan ikke nærmere angives. Gaarden, som naar ned
til Vambeimselven, ligger i en bakkeheldning og tildels paa en
afsats.
Spaaneim, gaards nr. i>(>, brugs-nr. 1, af skyld 8.07 mark,
havde i 1907 i udsæd 11 hl. poteter, 1 hl. til grønfoder og
400 frugttræer. Husdyr: 1 hest, 8 storfæ, 40 faar, 1 gjet
og 1 svin.
Gaarden havde 21 maal dyrket jord, 30 maal naturlig eng,
14 maal udslaatter, 200 maal havn ’ med skogbestand og 400
maal skogmark Til gaarden hørte 1 sæter.
Paa Spaaneim boede paa kong Haakon Haakonssons tid
Agmund, der omkring aar 1217 tog korset, men valgte en egen
vei til det hellige land. Sammen med nordmøringen Andreas
Sjaumæling iSjymling og haalogalændingen Helge Bogranssøn
drog han med to skibe til Bjarmeland, hvor han kjøbslog en
sommer. Om høsten vendte Andreas tilbage til Norge, men
Agmund og Helge blev liggende i Dvinafloden. Senere begav
Agmund sig til Susdal, hvor han blev vinteren over. Her spurgte
han, at Helge Bogranssøn og hans kamerater, der var blevet
tilbage i Bjarmeland, var blevet dræbt af landets konge. Han drog
da til Holmgaard eller Novgorod, hvorfra han fortsatte veien
nedover til det hellige land. Herfra vendte han den almindelige
vei tilbage til fædrelandet. I aaret 1310 nævnes en Thorgeir
Petersson som bosat her ; denne maa have været en rig og
an-seet mand. Ligesaa Peter Petersson, ridder, og Baard Peterssøn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
