Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
868
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
Spilde, nedre, gaards-nr. 90, brugs-nr. 4, af skyld 7.82 mark,
havde i 1907 i udsæd 1 hl. byg, 4 hl. poteter, 0.5 maal turnips
og 30 frugttræer. Husdyr: 1 hest, 9 storfæ, 38 faar, 1 gjet
og 1 svin.
Gaarden havde 13.5 maal dyrket jord, 35 maal naturlig eng,
25 maal udslaatter, 20 maal fjeldslaatter og 30 maal skogmark.
Til gaarden hørte 2 sætre.
Seim, øvre og nedre, Seimr, Sjøgaarden, ligger ved øvre ende
af Granvinvatn.
Seiwt, gaards-nr. 94, brugs-nr. 3, af skyld 7.75 mark, havde
i 1907 i udsæd 1.2 hl. havre, 1.2 hl. blandkorn, 4.7 hl. poteter,
4 maal turnips og 35 frugttræer. Husdyr: 1 hest, 8 kjør, 59
faar, l gjet og 5 svin.
Gaarden havde 54.5 maal dyrket jord, 96 maal naturlig
eng, 20 maal udslaatter, 14 maal fjeldslaatter og 45 maal
skogmark.
Til gaarden hørte 2 sætre.
Hollven, Hpllvin, sammensat af vin med hallr, heldende,
skraanende, altsaa betegnende et sted, som ligger i en helding.
Hollven, gaards-nr. 96, brugs-nr. 1, af skyld 7.94 mark, havde
i 1907 i udsæd 1.4 hl. byg, 0.7 hl. havre, 6 hl. poteter, 2 maal
turnips, 3.5 maal til grønfoder og 150 frugttræer. Husdyr: 1
hest, 12 storfæ, 55 faar, 2 gjeter og 2 svin.
Gaarden havde 26.5 maal dyrket jord, 120 maal naturlig
eng, 100 maal udslaatter, 100 maal fjeldslaatter, 250 maal havn
med skogbestand og 100 maal skogmark.
Til gaarden hørte 2 sætre.
Gaard navne i Granvin herred:
Mo, Möar, flertal af mör, Mo.
Brekke, nordre, Brekka, bakke.
Skaftedal, vistnok Skaptudalr, der synes at have afløst en
ældre form Skçptudalr, sammensat med elvenavnet Skapta, genitiv
Skpptu, nu Skofto.
Kolskaar, vel Kolskor, af kol, kul, sigtende til kulbrænding
paa stedet, og skor, afsats. 1ste led skal dog efter
stedsforhol-dene kunne være kollr, fjeldknaus.
Klyve, Undir Klifi, d. e. under kleven.
Nesbøen har navn efter et nes i dalens hovedelv.
Saakvitne, Säökvipn, dativ Sdökvijmi, nu i bestemt dativ
flertal, sammensat af sad, udsæd og gaardnavnet Kvipnir, som maaske
har hensyn til at sæden modnes hurtig.
Haugesund skal have navn deraf, at den gamle vei her
danner ligesom et sund gjennem en haug. I elven er der ved dette
sted ikke noget sund, idet man her kan vade over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
