Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
888
SONDRE RERGE.NHUS AMT.
havde i 1917 i udsæd 0.3 hl. hvede, 2 hl. byg, 8 hl. poteter.
Husdyr: 1 hest, 15 storfæ, 18 sauer, 2 gjeter, 1 svin, 16 høns.
Gaarden havde 77 maal dyrket jord, 0.7 maal have, 50
frugttræer, 100 maal naturlig eng.
Sandven, i Vikør sogn, Sandvin (Sandyn), af sandr, sand, og vin.
Sandven, gaards-nr. 11, brugs-nr. 13, af skyld 6.15 mark,
havde i 1917 i udsæd 3.6 hl. havre, 5 hl. poteter, 0.1 maal
kaalrabi. Husdyr: 2 heste, 10 storfæ, 22 sauer, 2 gjeter, 1 svin.
Gaarden havde 72 maal dyrket jord, 25 frugttræer, 10 maal
naturlig eng, 6 maal udslaatter, 500 maal løvskog.
Øistesø, i Øistesø sogn, (Eystusyn (se sognets navn).
Øistesø, gaards-nr. 44, brugs-nr. 1, af skyld 8.75 mark, bavde
i 1917 i udsæd 0.8 hl. hv^le, 1.6 hl. havre, 1 hl. erter, 0.6
maal kaalrabi og kaal. Husdyr: 2 heste, 11 storfæ, 23 sauer,
1 gjet, 2 svin.
Gaarden havde 28 maal dyrket jord, 60 frugttræer, 16 maal
naturlig eng, 45 maal udslaatter, 91 maal havnegang, 5 maal
løvskog.
Gaardnavne i Vikør sogn:
Heradstveit, HerjvlfsJjvtit. Navnet er sammensat af Jjveit med
mandsnavnet Herjulfr, ikke med heraö, herred.
Vangdal, Vangdalr, af vangr, grønning, og dalr.
Aksnes, øvre og nedre, Askties, sammensat med trænavnet askr.
Fonneland, Fornaland, kan være sammensat med adjektiv
forn, gammel, sigtende til, at jordveien har været ryddet i
gammel tid i modsætning til omliggende nyere teiger; men det
forklares dog maaske enklere af mandsnavnet Forni.
Birkeland, ytre, Birkiland, af birki, sted bevokset med
birketræer.
Fosse, ytre, Forsar, flertal af fors, fos.
Kaldestad. Navnet er neppe direkte sammensat med adjektivet
kaldr, kold; men til grund synes at ligge et elvenavn Kalda, den
kolde. I den trange dal, hvor gaarden ligger, og hvor man 20
uger af aaret ikke har sol, staar der en meget kold træk fra elven.
Mo, ytre, Mör, mo.
Gnallen, hænger vel sammen med folkesprogets gnall- i
gnallfrost, sterk frost, og gnallhard, meget haard, «gnallande hard»,
«hard som gnall». Aarsagen til navnet kjendes ikke.
Beistveit, BeiÖulfspveit, af mandsnavnet BeiÖulfr (Hreiöulfr) og
ßveit.
Birkeland, nedre og øvre, Birkiland, af birki, sted bevokset
med birketræer.
Neteland, maaske Ket[l)uland, kan komme af plantenavnet
netla, nesle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
