- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
889

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GRANVIN HERRED.

889

Steine, Steinn, dativ Steini. Før udskiftningen laa gaardens
huse samlede under den store, sterkt fremtrædende sten «Kletten».

Sotebotnen. Denne fjeldstøl synes at have navn efter et
mørkt parti i «botnen» af et vand, idet Iste led kan være sot, sod.

Li, Undir Liö, under lien.

Rosseland, Rossaland, sammensat med ross, hest.

Øfsthus, Øfstuhus(ar), de øverste huse, den øverste gaard.
Øfsthus, Midhus, Aarhus og Nesthus er oprindelig parter af en
gaard Fjprör, hvis navn, der endnu er bevaret i det i Diplomaterium
Norvegicum fra 1347 anførte bygdenavn, har hensyn til
beliggenhed ved den øvre ende af Movatn (kun etpar m. o. h.), som
ved en kort strøm («Straumen») staar i forbindelse med sjøen.

Midhus, Miöhüs(ar), midtgaarden.

Aarhus, Arhtis(ar), elvegaarden.

Nesthus, Neztuhusiar), den nederste gaard.

Skutleberg, Skutlaberg, sammensat med genitiv flertal af skutill.
Oldnorsk skutill kjendes kun i betydningerne skudvaaben, harpun,
skyvbar stang i et led; men i folkesproget kan skutel, skytel ogsaa
bruges om en vævskyttel. Her i Vikør har skutill udentvivl
hensyn til de bratte, næsten udoverhængende vægge i den fjeldside,
i hvilken gaarden ligger paa en liden skraanende afsats; jfr. Skutull,
et fjeld paa Helland i Ullensvang, som ender i en hammer.

Sælesæter kunde være oldnorsk sælusetr, herberge for reisende,
enstydigt med sæluhüs, såluhus.

Aaseim, As(h)eimr, af ass, aas, og heimr.

Skaaleim, Skdleimr, sammensat med heimr. Iste led er mulig
skål, skaal, hvilket ord bruges i stedsnavne, saaledes om runde
skjær og om rande fordybninger i terrænet (derfor ofte om fjelde,
som oppe i høiden har en saadan rund indsænkning). Her
kunde dette ord have hensyn til gaardens beliggenhed paa en
jevnt hvælvet ryg.

Noreirn, N6r(li)eimr, af nor, indsnævring af vandløb, og heimr.
Ved nor menes her «Straumen» mellem Movatn (paa karterne
Noreimvatn) og sjøen.

Tole, vel Tölår, dativ Tölöm. 1ste led er da udentvivl to,
græsplet, liden grønning mellem klipper og krat, hvilket passer
særdeles vel til gaardens beliggenhed før udskiftningen oppe paa
en liden afsats paa et berg. Derimod er det uvist, om 2det led
er lo, engslette.

Valland, maaske Vaölalandyir), sammensat med vuöill, grundt
sted i vand; udenfor gaarden stikker en grunding langt ud i fjorden
omkring Vallandsholenerne, og lidt østenfor er der en grund vik.

Gaardnavne i Øistesø sogn:

Ber ven, Rjçrgvin.

Raaen, Ruö, rydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free