Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Da jeg har bragt i erfaring, at de under rubriken levevei
opførte tal for Buskeruds amts vedkommende har givet anledning
til misforstaaelse, idet jeg fra et par kanter har hørt bemerkninger
som den, at antallet af fattige i de forskjellige herreder er ulige
større end af mig opgivet, skal jeg gjøre opmerksom paa, at enhver
person under rubriken levevei kun bliver opført under den klasse,
hvor han har sin hovednæring. Som fattiglemmer bliver derfor
kun opført de, der lever udelukkende eller væsentlig af
fattigunderstøttelse. En mand, som i alt væsentlig lever af sit
haand-verk, men ogsaa faar en del understøttelse af fattigvæsenet, bliver
saaledes selvfølgelig opført som haandverker, ikke som fattiglem;
en gaardbruger, der væsentlig lever af sin gaard, men i en tid af
aaret ogsaa deltager i tømmerflødningen, bliver opført som
gaardbruger, ikke som tømmerfløder o. s. fr. At opføre den samme
person under to eller flere klasser gaar ikke an, da man paa denne
maade kunde faa flere personer under rubriken levevei, end der
fandtes mennesker i herredet. Da det imidlertid kan have sin
interesse at vide specielt, hvor mange inden hvert herred, der
nyder fattigunderstøttelse, har jeg i nærværende amt medtaget
disse under en særskilt rubrik. Tallet under denne rubrik bliver
selvfølgelig overalt meget større end tallet paa fattiglemmer under
rubriken levevei.
Under rubriken: Fordelingen af dyrket jord m. v. har jeg for
fuldstændigheds skyld medtaget avlingen af de forskjellige
kornsorter m. v. og antallet af de forskjellige sorter husdyr.
I beskrivelsen af Buskeruds amt meddelte jeg betydningen af
enkelte gaardnavne. Det samme vil jeg ikke kunne gjøre for
Søndre Bergenhus amts vedkommende. Professor Rygh, hvem
disse fortolkninger skyldes, finder nemlig, at kjendskabet til
betydningen af de gamle navne endnu ikke er saa vidt fremskredet,
at en redegjørelse for denne kan gives i det omfang og med den
sikkerhed, som maatte kræves i et arbeide, som nærværende, der
er beregnet ikke paa specialister, men paa almenheden.
Tolkningen maatte nemlig i mange tilfælde ledsages af temmelig
vidtløftige forklaringer og vilde endog kunne give anledning til
misforstaaelser. Den ældre skrivemaade af herreds- og sognenavne
og betydningen af disse, forsaavidt som den kjendes, meddeles
dog paa sit sted.
Under beskrivelsen af de enkelte gaarde i Buskeruds amt har
jeg ved flere leiligheder anført, hvorvidt en gaard tidligere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
